Kan man og skal man undersøge dannelse empirisk? Der er nogle, der mener nej - alene af den grund at de opfatter dannelse som et gammeldags og forældet begreb. Andre mener nej, fordi de opfatter dannelse som noget fint og åndrigt, som aldeles ikke kan måles. Og så er der dem, der mener, at skolens dannelsesbidrag er så betydningsfuldt, at det er vigtigt, at det bliver belyst fra alle sider - i sammenhæng med undervisning og læring. Og som modvægt til de dominerende positivistiske evidensmålinger, der forsimpler forklaringer på og forståelse af det, der foregår.

Med udspil om empirisk dannelsesforskning forsøger antologiens bidragydere sig med en konstruktiv kritisk position, hvor man kombinerer det dannelsesteoretiske med det empiriske. Den klassiske teori-praksis-figur kommer mere og mere til kort, når man vil oplyse den pædagogiske verden. Midt imellem teori og praksis er empirien kommet til, og det udfordrer til begge sider, siger bogens redaktør, Alexander von Oettingen: ”Empirisk dannelsesforskning åbner mulighed for at bringe tre ’vidensformer’ - teori, empiri og praksis - i spil og kombinere dem på nye måder”. Man kan lede efter normative svar på empirisk virkelighed for at styrke en meningsfuld praksis, ligesom man empirisk kan efterprøve normative forestillinger og konkret praksis. Bogen kommer ikke med en færdig model, det er heller ikke intentionen. Man undersøger, skitserer og diskuterer for at finde muligheder og grænser.

Det er spændende og vigtigt, men det er ikke en bog, du bare læser. Den skal studeres. Og selv om du finder både pædagogisk-psykologisk ordbog og et filosofileksikon frem, kan du godt forberede dig på, at der er begreber og fagtermer, som ikke lige kan slås op. Sprog- og abstraktionsvejen er dog ikke lige snørklet alle steder. Mens Lene Tanggaard kommer læseren i møde med gode henvisninger til skolehverdagen, kræver flere af de andre forfatteres tekster, at læseren kommer dem i møde.

Dannelsesforskningen har brug for et læringsbegreb, der kan få os til at forstå processer, der giver sans for det sande, det gode og det retfærdige, og som fører til ansvarlighed og myndighed eller - indimellem - det modsatte, siger Tanggaard, som henter inspiration fra antropologen Jean Laves teori om situeret læring og sociologen Erving Goffmans begreber frontstage og backstage, så vi kan se og skelne mellem skolens for- og bagside. Læringsbegrebet kan hjælpe til at forstå det, der sker, når en situation udvikler sig anderledes end forventet. Situationer, hvor elever får mere eller mindre - eller noget helt andet - ud af det, end det læreren forventede. Test eller karakterer kan give blik for, om skolen hjælper eleven til de færdigheder og kundskaber, man har besluttet at måle. Men de fortæller ikke, hvad eleven reelt har lært. Der er for eksempel langt fra karakteren minus 3 til 7 og kortere fra 10 til 12.

Der er mindst to indholdsdimensioner i skolens læring, det faglige og det sociale, og test og karakterer fortæller intet om, at eleven måske har udviklet sig til at blive en god ven, har oplevet glæden ved fællessang eller har haft succes - eller det modsatte - med at aflevere i frikvarterets fodboldspil. Skolens forside er karaktergennemsnit, resultater af trivselsmålinger, skolens hjemmesider, indkaldelser til møder og skole-hjem-samtaler. Alt det, skolen viser frem. Bagsiden er det usynlige og det, der ikke vises - præstationsangst, en uretfærdig lærer, snyd, timeaflysninger, kys og blod. At forske empirisk om læring kræver begreber, så vi både kan registrere og tolke det, der ses på forsiden, og det, der foregår på bagsiden. Hvis ikke læringsbegrebet kobles til undervisnings- og dannelsesbegrebet, risikerer det at ende som en måleindikator uden forbindelse til fagene og skolens liv, siger Tanggaard.

Med afsæt i erfaringer fra læremiddel.dk’s mange projekter viser Thomas Illum Hansen, hvor vigtigt det er at bruge flere forskningstilgange, Mixed Methods. Måler vi det, vi værdsætter, og værdsætter vi det, vi måler, citerer han Gert Biesta. Men spørgsmålet er endnu mere kompliceret, siger han: Er vi politisk enige om, hvad vi værdsætter, og er vi forskningsmæssigt enige om, hvad vi måler? Dertil kommer, at det ikke er nok at måle og værdsætte kvalitet, kvalitet skal også erfares, siger Illum Hansen og illustrerer problemet med Rambølls forskningsoversigter, der reducerer kvalitet til målt kvalitet og kortslutter argumentationen for fremtidige didaktiske handlinger til en påstand om, at fortidens målinger viser, hvad der vil virke i fremtiden.

Også antologiens øvrige forfattere yder gode bidrag til diskussionen om evidens og dannelse, men hvis du leder efter hjælp til her og nu-udfordringer med dine fag og klasser i skolen, så spring over. Hvis du skal eller er i gang med en pædagogisk diplom- eller kandidatuddannelse, så spring på.