"Anomali", der betyder undtagelse fra normen, er en fin og indfølt lille roman af Dorte Lilmose, der også har skrevet den barske roman "Dræb eller dø" om børnesoldater. For romanen modtog hun Skriverprisen 2014, Undervisningsministeriets pris. "Anomali" bygger ifølge Dorte Lilmoses hjemmeside på novellen ”Legoklodserne”, som Lilmose tidligere har skrevet, dog med en anden – og mindre barsk – slutning.

Hovedpersonen i "Anomali" er pigen Saga, 14 år. Hun har en storebror på 17, Jacob, der er autist. Hans krop er en 17-årigs, men hans opførsel er et lille barns, så absolut en undtagelse fra normen, og han fylder alt – som i ALT – i familien. Jacob er en virkelig svær opgave med grænseoverskridende adfærd. Flovhed, afsky, dyb omsorg og kærlighed kæmper med hinanden inde i Saga. De såkaldt forbudte følelser dukker også med jævne mellemrum op i Sagas hoved: Var det måske bedre, at Jacob slet ikke var til?

Forældrene kæmper som bersærker for at få en tilværelse til at køre for hele familien, men det er svært, meget svært. De er slidte, og de er på det absolut yderste af deres formåen, men prøver hele tiden at finde nye og relevante måder af være sammen med Jacob på. Det undgås dog ikke, at familien gang på gang løber ind i voldsomme problemer på grund af Jacobs meget voldsomme adfærd.

I samme opgang bor Wyrna. Hun er en fandenivoldsk kvinde, der kan finde på alt, og her har Saga et fristed. Wyrna og Saga lægger kæmpe puslespil, og Wyrna stiller også i udsigt, at hun og Saga en dag skal ud at fiske. Engang sejlede Wyrna nemlig på de syv verdenshave. De kommer på fisketur og fanger to torsk. Wyrna er meget uortodoks i sin måde at leve livet på, og selv om Sagas forældre er lidt betænkelige ved Sagas bekendtskab med Wyrna, så hjælper de to stille og roligt hinanden med at få noget godt ud af tilværelsen.

Saga går til svømning, men ingen af kammeraterne – heller ikke skolekammeraterne bortset fra én - ved, at hun har en autistisk storebror, og det er faktisk et stort psykisk pres. Dorte Lilmose formår på strålende vis at se tingene fra Sagas side, og Saga har masser af tanker. Som pårørende må man lære ”lektien” på den hårde måde, og selv om forældrene kæmper, det bedste de har lært, for at være opmærksomme på Saga, så vil hun altid komme i anden række i forhold til Jacob.

Ved romanens slutning kan læseren ikke andet end være urolig for, hvordan det dog skal gå den lille familie, men en sms til Saga sparker et lille håb ind – i hvert fald for Saga. "Anomali" handler også om ensomhed og isolation, selv om Saga lever midt i en kernefamilie, og hun tænker tanker om tilværelsen, som ikke just er alderssvarende. Hun føler et meget stort ansvar – og bærer det.

Det er en yderst velskrevet og intens lille roman om et vigtigt emne.

PS: Hvis man vil læse en fagbog om emnet, kan det varmt anbefales at læse "Sondemad og flødeboller – En portrætbog om søskende til mennesker med handicap" af Malene Gerd Petersen.