"Syret" og "kafkask". Sådan beskrev henholdsvis undervisningsminister Merete Riisager og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen dagens samråd i Folketingets undervisningsudvalg, hvor Jakob Sølvhøj og Finn Sørensen fra Enhedslisten stillede spørgsmål om processen, der ledte til det lovindgreb, som afsluttede lockouten af folkeskolelærerne i 2013.

Ministrene påpegede, at ingen af dem var ministre dengang, mens Enhedslisten var parlamentarisk grundlag for den daværende regering - også efter vedtagelsen af Lov 409.

"Derfor mener jeg, at pilen peger på Enhedslisten, der kunne have krævet sagen undersøgt, hvis man fortsat skulle støtte S-SF-R-regeringen", sagde Troels Lund Poulsen.

"Man kan have en berettiget intention om at undersøge begivenheder, men jeg kan ikke med nogen form for rimelighed motivforske i den daværende regerings intentioner", lød det fra Merete Riisager.

Lund Poulsen lover: DLF bliver inddraget en anden gang

Finn Sørensen spurgte til FN's arbejdsmarkedsorganisation ILO's afgørelse om, at Danmarks Lærerforening ikke var inddraget på lige fod med KL, da Lov 409 blev udarbejdet. Det indrømmede daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) på et samråd i januar 2015 var en fejl.

Minister beklager: Vi skulle have talt med lærerne inden lovindgreb 

Finn Sørensen ville gerne vide, om Troels Lund Poulsen vil sikre, at det samme ikke kan ske i de igangværende overenskomstforhandlinger.

Beskæftigelsesministeren ville ikke forholde sig til Henrik Dam Kristensens udtalelser, men henviste til et brev, han i weekenden sendte til formændene for fagforeningerne LO, FTF og Akademikerne, hvor han skriver, at han er "overbevist om, at de forhandlende parter sikrer, at de aktuelle forhandlinger lever op til de principper og foregår inden for de rammer, der kendetegner frie og fair overenskomstforhandlinger".

Troels Lund Poulsen er sikker på fair forhandlinger 

Finn Sørensen udtrykte bekymring for, at det skulle være et signal til KL i de nuværende overenskomstforhandlinger om, at man "bare skal gøre som i 2013" og kaldte det "beskæmmende", at Troels Lund Poulsen ikke vil udstede en garanti for, at man i tilfælde af et nyt lovindgreb vil inddrage begge parter.

"Inden der spreder sig en myte om, at jeg skulle sende signaler i forhold til de pågående forhandlinger, vil jeg gerne slå fast: I det tilfælde - og jeg håber ikke, det nogensinde sker, mens jeg er minister - at der måtte blive lavet en indgrebslov, så kan jeg forsikre om, at de relevante parter vil blive hørt", lød det herefter fra Troels Lund Poulsen.

Riisager: Burde have sikret lærernes opbakning til reformen

Som et tredje spor i samrådet spurgte Jakob Sølvhøj ad flere omgange Merete Riisager til konsekvenserne af lovindgrebet i forhold til folkeskolereformen. Undervisningsministeren understregede, at hun hellere havde set et længere forløb, hvor man havde fået lærerne med på vognen, inden man vedtog reformen.

"Men vi kan ikke spole tiden tilbage. Jeg havde gerne set, at man på forhånd havde sikret opbakning fra flertallet af de fagprofessionelle, der skal udføre reformen i praksis, men den dialog må vi nu tage på bagsmækken. Og det gør vi så", lød det fra Merete Riisager.

Endelig pegede Merete Riisager på, at følgeforskningen, der skal følge implementeringen af reformen, ikke viser nogen nævneværdig hverken frem- eller tilbagegang i elevernes faglige resultater.

"Det er det, vi står på nu", sagde hun.

Vil ikke vurdere reformen under OK-forhandlinger

Endelig spurgte Jakob Sølvhøj til, om folkeskolereformen var finansieret af ændringerne i lærernes arbejdstid med Lov 409.

I den forbindelse havde han fundet citater frem fra Merete Riisagers tid som ordfører for Liberal Alliance, hvor hun under lovbehandlingen udtalte, at "der ikke findes en borger i dette land, der ikke er klar over, at der er en sammenhæng", og at Liberal Alliance "ikke vil være med til at finde nogle penge, regeringen vil bruge til at ødelægge folkeskolen med".

"Det afspejler vel, at man i ministerens parti mente, at man fjernede penge fra folkeskolen. Skal de midler ikke tilbageføres, så vi kan få genoprettet undervisningskvaliteten?" spurgte han.

Ministeren kvitterede for at blive citeret "historisk korrekt og loyalt".

"Vi var uenige i de prioriteringer, som den daværende regering lavede. Der er mange ting, der er afgørende for undervisningskvalitet. Det vigtigste er, at der er en dygtig lærer i lokalet. God pædagogisk ledelse er et andet parameter, og der er ikke sket så meget på den front, som vi godt kunne have tænkt os", lød det fra Merete Riisager, der desuden pegede på mindre detailstyring via en reducering af bindende læringsmål i undervisningen og på læringsplatformene som noget, der skal være med til at løfte undervisningskvaliteten.

Jakob Sølvhøj fulgte op: "Jeg er enig i, at kvalitet afhænger af mange parametre, men er ministeren enig i, at manglende forberedelse udgør både et problem for lærernes arbejdsvilkår og for kvaliteten?"

Merete Riisager svarede, at den økonomiske og indholdsmæssige ramme i folkeskolen efter reformen ud over flere undervisningstimer til lærerne blandt andet indeholder flere pædagoger i folkeskolen, understøttende undervisning og åben skole.

"Der er mange forskellige elementer, og i respekt for de igangværende overenskomstforhandlinger tror jeg ikke, at jeg skal komme med en værdidom i forhold til, hvordan de elementer bliver vægtet".

Se hele samrådet her: