Clickerne kan bruges til hurtige quizzer om det emne, der netop er undervist i, og til kollektive svar på enkelte spørgsmål.Bo Tornvig
Stemmeklodser aktiverer hele klassen
Clickere, også kaldet elevresponssystemer eller bare stemmeklodser, vinder indpas i skolen. De er ifølge fortalerne en genial og let måde at få en klasse aktiveret på.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Har alle sendt?«
Annonce:
Tysklærer Jacob Ragnvid Chammon lader langsomt sin whiteboard-pen nærme sig ikonet, der afslutter hans forespørgsel om spørgsmål til den tekst, hans 7.-klasse-elever på Kongevejens Skole lige har læst.
»Neeej - vent!« lyder det oprørt fra et par af drengene. De får 20 sekunder mere til at indtaste deres spørgsmål på noget, der for en udenforstående ligner klodsede, orange mobiltelefoner, og så afslutter læreren opgaven. Med et par rutinerede klik på den interaktive skærm får han elevernes svar frem, og næste skridt er så at få dem til at svare på dem - på tysk naturligvis.
Den kollektive indtastning af spørgsmål er blot en af de mange pædagogiske muligheder, der er i de orange maskiner, som alle eleverne har liggende på bordet foran sig. Clickerne, også kaldet elevresponssystemer eller stemmeklodser, kan bruges til hurtige quizzer om det emne, der netop er undervist i, til holdningsafstemninger, til diktat, til kombinationsopgaver, til kollektive svar på enkelte spørgsmål og meget mere.
Clickernes voksende popularitet undrer ikke Jacob Chammon. Han er så begejstret for dem, at han nærmest missionerer på lærerværelset for at få flere kolleger til at tage dem i brug.
»Noget af det bedste er, hvor nemme de er at bruge. Det er det, jeg prøver at sælge dem på. Og det allervigtigste, man får ud af dem, er, at alle eleverne er aktive - de bliver alle sammen hørt, også dem, der ellers ville være helt stille«, siger han.
Især i sprogfag som tysk er redskabet enormt anvendeligt, fordi eleverne her ofte har en begyndende sprogfornemmelse, men ikke tør tage sproget i brug foran hele klassen.
»Og fordi det, de skriver, kommer op på skærmen, er der også et positivt pres på for at skrive grammatisk korrekte sætninger«.
Annonce:
Clickerne kan dog aldrig erstatte den mundtlige del af undervisningen, understreger tysklæreren, der i det hele taget mener, at man skal bruge redskabet med måde.
»Undervisningen skal jo ikke være en lang quiz. Man skal selvfølgelig overveje, hvornår og hvordan man bruger dem. Man skal ikke teste bare for testens skyld. Multiple-choice-spørgsmål er meget sjældent interessante alene«, konstaterer han og uddyber:
»Jeg kan bedst lide at bruge dem meget impulsivt. Hvis man i historie har om en særlig politisk udvikling, så kan man hurtigt lige bede eleverne om at forholde sig til det«.
Fint til test og prøver
Annonce:
Eleverne er begejstrede, men mange lærere frygter, at clickerne ender med at blive brugt imod dem. I en tid hvor kommuner er nødsaget til at svinge sparekniven, og hvor talen i den forbindelse er faldet på større klassekvotienter, har det nemlig været oppe at vende, at clickernes potentiale til netop at nå mange elever på én gang ville blive samlet op af politikerne.
Jacob Chammon forstår godt sine kollegers bekymring. Han understreger dog, at han aldrig ville kunne undervise, som han gør i dag, hvis han havde 90 elever. Pointen er, at der er forskel på forelæsning og undervisning:
»Hele ideen med den fleksible skole er, at læreren både skal være vejleder for den enkelte og undervise flere klasser på én gang, når det er passende. Clickerne fungerer fint til test og prøver, hvor der er mange elever - det er et redskab, der kan bruges til at tjekke flere elevers viden på samme tid. Men det er jo netop ikke undervisning. Jo flere elever, jo mindre undervisning og vejledning. Sådan er det«.
Ingen grund til at være bange
Annonce:
Et større problem kan potentielt blive modvilje over for at kaste sig ud i en så markant anderledes undervisningsform. På Kongevejens Skole har cirka halvdelen af de 50 lærere ifølge superbrugeren Jacob Chammon prøvet at bruge clickerne, men det er kun en fem-otte af dem, som i dag bruger dem fast.
»Der er run på vores to kufferter, men der kunne sagtens være mere run«, siger han.
Det er helt naturligt, at ny teknologi tager tid at få indført. Men det er helt afgørende, at der er kort vej fra indkøb til brug - at man ikke skal på kursus og læse en lang manual - og det er lige præcis det, som Jacob Ragnvid Chammon fremhæver flere gange som det »mest fantastiske« ved clickerne.
Har du noget at sige til de lærere, som måske sidder og er lidt skeptiske?
»Tillad mig at være lidt provokerende. Hvad er I bange for? Der er vel ikke nogen, der kan sige nej til, at alle skal have lov til at blive hørt - til at klassens stille pige også kommer på banen«.
En taske med et clicker-klassesæt koster cirka 15.000 kroner. Generation 2 kræver interaktive tavler, mens generation 1 blot kræver en projektor og PowerPoint.
Fem gode råd fra superbrugeren
1. Start med én type meningsmåling. Prøv den af og lær eleverne at bruge den. Så kan du langsomt udvide dit repertoire.
2. Del jeres quizzer med hinanden. Giv hinanden lektier for i jeres årgangs- og fagteam. Der er ingen grund til, at alle skal opfinde den dybe tallerken.
3. Se mulighederne i de materialer, du allerede benytter. Er der en quiz, en brainstorm eller en kombinationsopgave - så gør den interaktiv.
4. Lad dine elever hjælpe dig. De er lynhurtige til at lære at fremstille meningsmålinger.
5. Lær eleverne at bruge tavlens og elevresponssystemernes software. Det giver mange muligheder, at eleverne selv kan inddrage quizzer og meningsmålinger i deres fremlæggelser og præsentationer.