Illustration: Rasmus Juul
Flid, fedt og snyd
Præmiepuljen kan få skolerne til at tage kneb i brug, der intet har med et fagligt løft af eleverne at gøre, vurderer økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh. »Hvis vi virkelig tænker præmiepuljen som en konkurrence, er det lettest at få del i pengene det første år. Det handler om at komme hurtigt fra start, så man scorer de nemme point«. Her er nogle af de mindre fine tiltag, som skolerne kan gøre.
Metode 1:
Skaf to nye elever med
over 4 i snit
Som et tænkt eksempel har Per Nikolaj Bukh regnet på en skolemed to 9.-klasser a 20 elever, hvor 40 procent af eleverne liggerunder regeringens grænse på 4 i karaktersnit i dansk og matematik.Her skal skolen løfte to elever det første år for at nå reduktionenpå fem procentpoint. Med en mulig præmie på 1,3 millioner kronergiver det en gevinst på 650.000 kroner per elev. »Så hvis man kanfå to nye elever ind i klassen, har du faktisk løst problemet detførste år. Det behøver jo ikke engang være særligt stærke børn. Deskal bare score mindst 4 i karakter«.
Metode 2:
Skaf jer af med
svageelever
Per Nikolaj Bukh har dog ikke selv den store fidus til metode 1.Men metode 2 er han bekymret for, fordi den er så effektiv.
»Deter svært at tiltrække stærke børn til en svag klasse, men det er apiece of cake at eliminere to«, siger han. »Man kan frygte, at dervil komme et pres for at få de svage børn ud af skolen. Vi hartidligere set det med offentliggørelsen af karaktererne, at det fårskoler til at ændre adfærd. Det kan være, at man kan se en fordel iat flytte dem til en specialskole eller forsøge at få dem til attage på efterskole«, siger han.
Metode 3:
Samarbejd med en andenskole,
og del pengene
Ifølge Per Nikolaj Bukh kan skolerne også vælge at samarbejdemed en anden skole og så splitte præmiesummen op i to. »Merekonstruktivt kunne man jo lave samarbejder, hvor man flytter desvage børn over i den ene ende af kommunen og de andre elever overi den anden ende og så sørger for at dele pengene bagefter«,foreslår han.
Metode 4:
Ryk rundt med
skolensresurser
Per Nikolaj Bukh har også bemærket, at nogle af skolerne pålisten er én af flere matrikelskoler. Det giver ifølgeøkonomiprofessoren skolelederne en ekstra fordel. »Hvis du erskoleleder og har tre matrikler, kan man frygte, at en del af depenge, som ellers skulle være gået til de andre matrikler, brugespå indsatser på den skole, der er med i puljen«. Samme logik liggerder i muligheden på de skoler, som har mange årgange: »Her vilskolen kunne flytte resurser fra de tidlige årgange hen tilslutårgangene«.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
