Fem uddannelser skal reduceres til én. Det besluttede et stort flertal i Folketinget i fredags.
Foto: asiseeit/istock
UU-Danmark tilfreds med ny forberedende grunduddannelse
Den nye samlede grunduddannelse til unge, som ikke har hverken en ungdomsuddannelse eller job, er en god løsning, lyder det fra formanden for UU-centrene. Han er dog bekymret for, at det nu er op til kommunerne, om de fremover vil have et UU-center.
Fem uddannelser bliver til én
Den nye uddannelse er en sammenlægning afproduktionsskoleforløb, kombineret ungdomsuddannelse (KUU) ogerhvervsgrunduddannelse (egu), almen voksenuddannelse (avu),forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning forvoksne (OBU) under 25 år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Politikerne har længe været enige om, at antallet af uddannelsestilbud til de unge, som ikke er klar til en ungdomsuddannelse efter grundskolen, har gjort uddannelsesvejen for de unge snørklet og forvirrende.
I fredags blev alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet derfor enige om at slå fem uddannelser sammen til én, som fremover skal hedde Forberedende Grunduddannelse (FGU).
Uddannelsen er målrettet de omkring 50.000 unge, som er under 25 år og hverken har en ungdomsuddannelse eller et job.
Forberedende grunduddannelse som statslige selvejende skoler
Og den ide støtter UU-Danmark, der indtil nu har stået med ansvaret for vejledningen af unge fra grundskolens 7. klasse, til de unge fylder 25 år.
"Med én samlet model bliver det både mere enkelt for de unge og for os", lyder reaktionen fra formand Mark Jensen.
De unge får deres egen kontaktperson
Som noget nyt skal de unge også tildeles én kontaktperson, som følger den enkelt på vej til uddannelse eller job.
"Det giver en større gennemsigtighed, at de unge får én person, som kan guide dem igennem det kommunale system. Og det vil også være en person, som de skaber en relation til", siger han.
Ifølge aftaleteksten er det ikke bestemt, hvem denne kontaktperson vil være. Ifølge Mark Jensen bliver det op til den enkelte kommune at afgøre, om kontaktpersonen er en UU-vejleder eller en person med en anden faglighed.
UU-formand: Der er brug for flere penge i ny ungeindsats
Og fremover vil det også være op til kommunen, om de vil fortsætte med at have UU-centre.
"Det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det vil give et meget broget Danmarksbillede", siger han.
40 millioner er ikke nok
Regeringen havde på forhånd slået fast, at en ny uddannelsesmodel for de unge uden en ungdomsuddannelse eller job ikke måtte koste mere end de eksisterende uddannelsestilbud.
Det kritiserede Mark Jensen, og selvom partierne blev enige om at sætte ekstra 40 million kroner til kontaktpersonsordningen, mener han, at der er tale om småpenge.
"40 millioner er virkelig i den lave ende. Jeg er UU-leder i Køge, og her vil vi med godt 60.000 indbyggere få omkring 400.000 kr. Med aftalens vægt på kontaktpersoner vil det eksempelvis betyde, at der bliver råd til i omegnen af én kontaktperson, som måske kan tage sig af 20 unge".
Ekspertgruppe om ny unge-indsats: Nedlæg UU-centre og PPR-kontorer
"Det er selvfølgelig ikke nok, så derfor bliver man nødt til at gå ud og finde andre løsninger", siger han.
Den nye uddannelse får tre linjer: en almen grunduddannelse for unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse eller hf, en erhvervsgrunduddannelse til unge, der gerne vil i job, samt en mere praktisk produktionsgrunduddannelse.
Ifølge aftalepartierne forventes det, at den nye uddannelse skal udbydes på omkring 90 skoler. Kommunerne skal dække cirka 65 procent af udgifterne, mens staten betaler resten.