Anmeldelse

Udeskoledidaktik

Udebørn lærer bedre

Udeskole handler om at gøre det særlige "sted" til omdrejningspunktet for undervisningen. Samtidig er der fokus på kroppen, sanserne og erfaringen som det, der udvikler elevernes faglige, sociale og psykiske udvikling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er megen debat om, at vores skole er blevet for teoretisk og i højere grad fremmer såkaldt boglig læring end læring gennem praksis. Generelt er der samfundsmæssigt sket en forskydning, hvor flere og flere processer bliver styret fra skriveborde og gennem arbejde med informationer - manipulationer med tegn - og færre processer involverer direkte omgang med "materialer". Altså generelt en forskydning fra håndens arbejde til åndens.

Fakta:

Titel: Udeskoledidaktik

Pris: 275

Sider: 264

Forlag: Hans Reitzels Forlag

Man kan diskutere, om dette billede er særlig præcist - det mener jeg ikke, det er - men forestillingen er blevet brugt som en generel kritik af, hvad der også foregår i skolen - og er blevet set som en af grundene til, at så mange unge fravælger de håndværksmæssige ungdomsuddannelser.

En modvægt til abstraktion og teori er ideen om "den åbne skole" og "udeskolen", som har som strategi at vende sig væk fra at lade undervisningen begynde i bogen og ende med den "skriftlige aflevering". I stedet handler åben skole og udeskole om at give eleverne en række oplevelser af det, der er uden for skolen i lokalmiljøet.

Det er i konfrontationen med "virkeligheden", at børnenes nysgerrighed vækkes og vedligeholdes. Hvorfor ser skovbunden sådan ud? Hvordan kommer brandfolkene ud i brandbilerne? Hvad laver dyrene på gården? og så videre. Den partikulære situerethed i undervisningsrummet er det, der karakteriserer udeskolen.

“Udeskole kan beskrives som bestående af tre elementer: personer, steder og aktiviteter (undervisning)”, som det hedder i denne bog. Det er netop "steder", der er det særlige i udeskoledidaktikken. Stedet - det at være ude et bestemt sted med særlige dufte, lyde, synsindtryk og processer - sætter erfaringsdannelsen og den oplevende krop i centrum. Det at lære noget bliver en synæstetisk proces, hvor der er mange elementer, der spiller sammen - og hvor omgivelserne spiller tilbage som en række feedbackprocesser.

“Udeskoledidaktik - for lærere og pædagoger” falder i to dele. Den første handler om det didaktiske, mens den anden halvdel er viet til forholdet mellem udeskole og fag. Begge dele er fyldt med konkrete beskrivelser af forløb, der foregår "derude" - og hvor samspillet mellem stedet og børnenes læring er i centrum.

Det er dog en vigtig pointe i udeskoledidaktik, at det fordrer en særlig tilgang fra læreren eller pædagogens side. Det kan være fint at tænke, at et besøg "ude i verden" kan være berigende for deltagerne, men skolen har ud over at give børn en række berigende oplevelser også et formål, der handler om elevernes tilegnelse af en række videns- og færdighedsområder. Derfor handler udeskoledidaktik lige så vel om at forbinde den særlige tilgang - direkte erfaringer med omverdenen - med målene for undervisning.

Det drejer sig om at tilrettelægge "mødet" om "ude" på måder, der netop sikrer, at det bliver en undervisningsform, der både giver mening for eleverne, sikrer inklusion og samtidig gør, at eleverne udvikler den viden og de færdigheder, der kræves.

“Udeskoledidaktik - for lærere og pædagoger” er en meget inspirerende og letlæst bog, som først og fremmest med de mange konkrete beskrivelser af forløb kan være en hjælp for alle, der i højere grad vil lave skole ude i lokalmiljøet, hvad enten det er natur- eller kultursteder.

Bogen er dog også lidt rodet især i første del, hvor de didaktiske gennemgange er lidt på kryds og på tværs med mange gentagelser. Ofte er der ikke en tilstrækkelig klar skelnen mellem det almendidaktiske og det særligt udeskoledidaktiske, så man kan blive i tvivl om, hvad den egentlige pointe er.

En sidste anke er, at der omvendt kan være en tendens til at romantisere udeskole på bekostning af andre undervisningsformer, der foregår "inde". Det er jo netop den særlige tilrettelæggelse af processer, hvor personer, stof og aktiviteter i et rum (ude eller inde) spiller sammen, der gør god undervisning.

Og så er det også vigtigt, som bogen gør et stort nummer ud af, at pege på, at læring ikke er en isoleret kognitiv proces, men noget, der foregår gennem kropslig handling, sanselige erfaringer og i samspil med andre. Det er det, didaktik ude og inde i det hele taget handler om.

Så gå bare ud og mød verden med et åbent sind sammen med eleverne. Med “Udeskoledidaktik” er du godt klædt på til opgaven.