"Kommunernes klare melding til os i KL er: Ingen yderligere centrale bindinger på arbejdstidsområdet, tak".

Sådan lød det fra KL's topforhandler Michael Ziegler, da han i marts var inviteret til at tale til sin modpart ved overenskomstforhandlingerne, Forhandlingsfællesskabet, som forhandler overenskomst for næsten 550.000 ansatte i kommuner og regioner.

Ziegler: KL vil ikke have en ny aftale om lærernes arbejdstid 

Meldingen blev fulgt op af innovationsminister Sophie Løhde på forbundet Djøfs forhandlerkonference. "Det er afgørende for mig, at lærernes nuværende arbejdstidsregler fastholdes ved OK18", sagde ministeren.

Minister: Lærernes arbejdstidsregler skal fastholdes ved OK18 

Formand for pædagogernes forbund BUPL, Elisa Bergmann, mener, at KL skal forhandle om lærernes arbejdstid. På torsdag udkommer bogen "Søren og Mette i benlås". Her sætter flere kilder ord på, at regeringen havde planlagt lockout og lovindgreb længe før lærernes overenskomstforhandlinger i 2013.

Ifølge flere fagforbund er det KL's ansvar, at sammenblandingen af politiske interesser og overenskomstforhandlinger ikke fortsætter ved forhandlingerne om ny overenskomst for de offentlige ansatte i 2018.

Ny bog dokumenterer: Regeringen besluttede lockouten 

"Gå hen til forhandlingsbordet og vis noget vilje. Få nu startet de her forhandlinger om arbejdstiden, så vi kan få ro på i forhold til overenskomsterne. Vi har brug for to parter, der ser hinanden i øjnene og har reelle forhandlinger om arbejdstid", siger Elisa Bergmann og åbner for, at det kan få konsekvenser, hvis KL holder fast og ikke vil forhandle arbejdstiden.

"Vi har givet håndslag i Forhandlingsfællesskabet på, at vi ikke efterlader nogen på perronen. Vi skal sørge for, at der ikke er en lov 409, men at der er en aftale og nogle gode og reelle forhandlinger, inden vi andre går i gang", siger hun og tilføjer: "Det er vigtigt, at ingen efterlades på perronen. Hverken lærere, pædagoger eller andre. At vi alle sammen rykker tættere sammen i bussen før de forhandlinger, der venter forude. Det er ikke kun i forhold til KL og lærerne, det kan få konsekvenser, hvis der ikke er reelle forhandlinger".

Lader KL sig diktere af regeringen?

Hun bakkes op af Offentligt Ansattes Organisation (OAO), der varetager interesser for 184.000 LO-medlemmer i det offentlige.

"Det her skal give anledning til, at KL overvejer om de faktisk er en selvstændig forhandlingspartner, eller om de bliver dikteret af regeringen. Vi er ikke færdige med at forhandle kravene endnu, men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der ikke er nogen der skal behandles sådan. Det vil vi holde skarpt øje med", siger Bodil Otto, der er formand for OAO.

Hun mener, det er helt forkert, at arbejdsgiverne på forhånd melder ud, at de ikke vil forhandle arbejdstid med lærerne.

"Jeg synes det er en mærkelig udmelding på nuværende tidspunkt. Man kan sagtens sige, hvad man mener om noget, men på forhånd at melde ud, at der er noget man slet ikke vil forhandle om - det tager jeg skarpt afstand fra", siger Bodil Otto.

Spiller hasard med den danske model

Samme toner lyder fra Dansk Metal. Forbundssekretær i forhandlingssekretariatet Keld Bækkelund mener, at politikerne skal holde sig fra at blande det politiske niveau ind i overenskomstforhandlingerne. Han var imod, at politikerne ved overenskomstforhandlingerne i 2008 var klar til at give penge til bestemte områder. Og han mener, at det var et overgreb på den danske model, da politikerne med et regeringsindgreb i lærerlockouten fik finansieret folkeskolereformen. 

"Jeg vil være imod enhver form for politisk indblanding. Det vil sige, at jeg i ligeså høj grad er imod, at arbejdsgiverne ikke vil forhandle Lov 409. Der skal forhandlingerne til. Hvis man først skubber loven foran sig, så mener jeg, man for alvor begynder at spille hasard med den danske model", siger Keld Bækkelund Hansen og tilføjer, at han mener, at det er en uskik, når fagforeningsfolk beder politikere om at agere. 

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen mener, at det er "helt uhørt, hvis man som politiker har kalkuleret med resultatet af en overenskomstforhandling på et tidspunkt, hvor man ville indføre en folkeskolereform". "Det er vi nødt til at tage afstand fra som forhandlere", siger hun og tilføjer, at fagbevægelsen er klar til at stå sammen for at hjælpe lærerne til at få forhandlingerne om en arbejdstidsaftale.

"Vi bliver nødt til samlet i fagbevægelsen at snakke om, hvordan vi sikrer, at vi har aftaleretten på de forhold der er indeholdt i den danske model. I øjeblikket er der nogen, der ikke har en aftale på et væsentligt område, der normalt er det, der er grundfundamentet i den danske model. Jeg synes, det giver anledning til at man som arbejdsgiver reflekterer over, hvordan vi kommer videre med en sund forhandlingsmodel i Danmark", siger Grete Christensen.

OK18: Arbejdstiden er den »varme kartoffel«