Vi har meget at takke Martin Luther for, især ved første teologiske øjekast. Vi ved jo, at den store tænker ved nøjere læsning ikke på nogen måde imødekom nogle af tidens store demokratiseringsbehov – snarere tværtimod. Her tænker jeg ikke mindst på Luthers misogyni, antisemitisme og modstand mod den frie vilje. Den danske fortælling om reformationen er præget af sparsom statslig og folkelig debat – med en nærmest national romantisering af den kristne munk til følge.

I Danmark ses Luther ofte som en autoritær ideologis betvinger, en tolerancens hero. Det kan rent faktisk diskuteres, hvorvidt grænsen til propaganda er blevet overskredet. I år er der derfor god anledning til at se mere kritisk på den protestantiske teologis grundlægger og den efterfølgende teologiske ensretning af symbolverdenen.

Reformationens fejring har betydet et væld af udgivelser til store og små, der alle samstemmer om behovet for historisk 1530’er-oplysning i grundskoleregi. Alt sammen kan karakteriseres som et vigtigt erindringsarbejde – noget, der ikke må forsømmes. Lad os derfor kigge nærmere på det:

En historisk og meget konkret metode til at gå i kødet på den danske hovedstads åndelige forvandling er at læse – og ikke nødvendigvis fra ende til anden – Morten Lander Andersens lille, men højst informative og inspirerende bog "På tur i reformationens København", hvor elever i udskolingen – og eventuelt 6. årgang – kan gå fra kvarter til kvarter, fra borgruin til kirketårn og videre til kældre, over torve, stræder, friser og malerier i senmiddelalderens og renæssancens København - lige her, hvor reformerte kroppe og sjæle levede og forandrede Danmark. Det er en overskuelig og samtidig dragende bog, der selv efter meget kort læsning kaster historiske oplysninger af sig, der styrker den større teologiske forståelse uden at prætendere en decideret teologisk optik. Ikke desto mindre leveres rige mængder af teologisk fakta mellem sidebenene på denne københavnerhistoriske guide.

Hvem Martin Luther selv var, forklares for de mindre elever af Lisette Agerbo Holm i den lille biografiske fag- og letlæsningsbog "Martin Luther", der knytter sig til "Jeg læser"-serien. Med et lix-tal på 16 kan indskolingsbørn her gå i dybden med protestantismens fader og hans opgør med den katolske kirkes magt og frelseteologi. Luthers liv og tanker for en bedre verden præsenteres for de børn, der lige har lært at læse, og det er prisværdigt, at der er tænkt i fagbokse, så nødvendige fagtermer ikke udelades. Teksten er proluthersk; her nævnes intet om det drama, som det katolske personale oplevede efter 1536. Set i henhold til det sproglige niveau ville en enkelt sætning ellers have været tilstrækkelig.

Vi kommer heller ikke uden om børneforfatteren og -entertaineren Sigurd Barrett, der i denne sammenhæng bidrager til reformationsjubilæet med den levende og fabulerende "Sigurd fortæller om Luther", der både hjemme og i skolesystemet egner sig til dialogisk læsning. Barrett lykkes som så mange gange før med at formidle, hvad der kunne have været tungt og svært stof, på en let og legende måde via sit nærværende sprogbrug, der understøttes af Stine Rosenbergs mange sjove og dog historie- og religionsfagligt set ganske tydelige tegninger. Temaet er hele reformationens idé, der præsenteres pædagogisk gennem tekst og musik, og de skikkelser, der primært knytter sig hertil. Det undrer dog denne anmelder, at man fra Politikens Forlags redaktionelle side vælger at sætte bogens forordsholder, den anerkendte teolog og professor Martin Schwarz Lausten, til også at agere anmelder på bogens bagside. Det er en uskik.

I tegneserien "Martin", der er tegnet og fortalt af Tom Kristensen, følger vi Luthers kamp for at omskabe kristendommen ved at nærme sig helligskriftet Det Nye Testamente og herigennem klarlægge menneskets sande gudsforhold og livsmuligheder. Det er et imponerende enmandsværk, der trækker tanken i retning af Peter Madsens "Menneskesønnen" og "Valhalla". Med ferm streg skildres Luthers dramatiske rejse, hans følelsesliv og handlinger for denne troskamp mod systemets indgroede frelselære, så unge mennesker forstår det, de tidligere har læst uden sandsynligvis helt så megen illustreret sanselighed. Det er for så vidt en klassisk tilgang til Luthers figur, men metoden er fornyende og derfor interessant, ikke mindst fordi den realiserer en dyrkelse af det dramatiske i den historiske overgang fra katolicismen til protestantismen. Til læreren og eleverne har John Rydahl i forlængelse heraf produceret et historisk grundigt og didaktisk lærerigt undervisningsoplæg, der knytter sig til netop "Martin"-arbejdet. Alt i alt et anbefalelsesværdigt læse- og undervisningsmateriale, der dog som de øvrige ikke beskæftiger sig med de blinde vinkler i fremstillingen af historien.