Der kommer mere fokus på den bevidste forbruger i Benita Schmidts madkundskabstimer, når politikernes ønske om at opbløde Fælles Mål bliver til virkelighed.

"For mig som madkundskabslærer giver det større frihed til selvbestemmelse.  Det giver mig større frihed til at vægte min undervisning på det, som jeg som lærer og menneske føler er nødvendigt", siger Benita Schmidt.

Hun er meget optaget af, at eleverne skal lære at være bevidste forbrugere, og det er i dag ikke en del af færdigheds- og vidensmålene i madkundskab. Men det kommer det til at fylde i hendes undervisning fremover.

"Forbrugerne er skrevet ud af de nye mål. I min verden har fødevaremærkninger og madvaredeklarationer ikke været vægtet nok. Men det er vigtigt, når børnene står i supermarkedet og skal handle som forbrugere. Det er vigtigt, at de ved, at forsiden er reklame, og bagsiden er den viden, der fortæller dem, om det er et lødigt produkt", siger hun.

Høring om færre bindende mål: Er det lærerne eller kommunerne, der slippes fri? 

Brug for forskellige tilgange

Netop i madkundskab har eleverne meget forskellige udgangspunkter hjemmefra.

"Nogle er med i køkkenet derhjemme, og andre har aldrig sat deres ben der, så der skal man starte et helt andet sted", siger Benita Schmidt og forklarer, at det netop derfor giver rigtig god mening at gøre målene mere fleksible i madkundskab: "Det giver større frihed til at jonglere med målene, så de passer til de børn, jeg har i undervisningen. Jeg er glad for den mulighed, for det giver mig god samvittighed, når jeg slipper eleverne i 7. klasse".

Selv om hun er glad for at slippe for at skulle klikke flueben af i alle de 53 færdigheds- og vidensmål, sætter hun stor pris på de Fælles Mål for madkundskab.

"De gør det lettere, når vi laver vores årsplan. Det er gode rettesnore både til kompetenceområder og målene. Det er blevet lettere, for målene kommer hele vejen rundt", siger Benita Schmidt.

Lektor: Der er brug for firkantede mål for madkundskab

Professor: Ærgerligt, at målene bliver vejlende

Professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Karen Wistoft ærgrer sig over, at politikerne er klar til at gøre videns- og færdighedsmål vejledende. Hun var formand for arbejdsgruppen for Fælles Mål i madkundskab.

"Jeg synes, det er meget beklageligt. Der er en logik i kompetencemålene, som er udmøntet i færdigheds- og vidensmål. De er meget nøje gennemtænkt og meget logisk opbygget", siger Karen Wistoft.

Hun mener, at kompetencemålene har svært ved at stå alene, og hun håber, at lærerne fortsat vil bruge videns- og færdighedsmålene som guidelines i undervisningen.

Fælles Mål: Madlavning skal fylde mest i madkundskab 

"Lad os sige, at lærerne for eksempel selv skal udarbejde færdigheds- og vidensmål i forhold til madlavningsteknikker. Der er stor sandsynlighed for, at de vil tænke det samme, som vi gjorde, da vi skrev målene. Hvis ikke, skal man være utrolig kreativ - eksempelvis sende eleverne ud at sanke råvarer og lade dem lave mad af dem uden opskrift", siger Karen Wistoft.