Det er Madkulturen, som for Arla, har undersøgt mad og måltider i skolen blandt 5. og 6. klasse elever i Region Midtjylland. Undersøgelsen er en del af projektet Madmovers. Undersøgelsen viser, at 60 procent af skolerne har nedskrevne regler for mad og måltider. Men kun 21 procent har inddraget eleverne i politikken. Og det er alt for lidt, mener Karen Wistoft, som er professor ved DPU, Aarhus Universitet, og beskæftiger sig med læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen.

Arla sætter fokus på madkultur i midtjyske 6.-klasser 

"Det er virkelig et alvorligt problem, at 80 procent ikke inddrager børnene i skolens mad og måltidspolitik. At lave politik på et område, der har med børnene at gøre, vil blive oplevet formynderisk, hvis de ikke selv er med i beslutningerne - det siger næsten sig selv", siger Karen Wistoft. "Hvis mad- og måltidspolitikken bliver oplevet sådan, så er der en meget lille chance for at eleverne synes, det er en god idé at følge den. Vi har forsket i at involvere elever i skolesundhedspolitikker. Når de får en stemme, så er der meget større chance for at de også deltager og efterlever de vedtagelser, der er lavet og bidrager til, at de går i opfyldelse. Det er egentlig meget banalt", 

Formand for Undervisningsudvalget i DLF Bjørn Hansen mener, at både elever og forældre skal inddrages, når skoler udformer mad- og måltidspolitikker:

"Hvis man ønsker at lave madpolitik på skolen, så er det virkelig vigtigt at inddrage forældre og elever i arbejdet.  Vi vil gerne have toptrimmede elever til at modtage undervisning, men det er også forældrenes opgave at give eleverne en god kost, så der er klar til at klare en hel dag i skolen", siger Bjørn Hansen.

Elevinddragelse er en del af dannelsen

Karen Wistoft mener, at inddragelse i måltider også er en vigtig del af dannelsen i skolen.

"Set i lyset af, at folkeskolen har som opgave at opdrage til politisk dannelse, er det heller ikke i tråd med ønskerne. Det første eleverne støder på er, at de ikke har været involveret. Hvis de skal lære at tage aktivt del det samfund, de lever i, så kunne læring struktureres anderledes", siger hun.

De mest udbredte tiltag på skolerne i Region Midtjylland er etablering af madordninger (50 procent), fokus på socialt samvær ved måltiderne (41 procent) og udbud og tilgængelighed af sund mad (29 procent).

Karen Wistoft fortæller, at de steder, hvor mad og måltider bliver prioriteret højt, føler eleverne sig værdsat og betydningsfulde. Og hun advarer skolerne mod at tilbyde dårlig mad til eleverne. 

"Hvis de bare kan få lov til at købe noget, der tilmed er af dårlig kvalitet rent madmæssigt, smitter ligegyldigheden eleverne. Barren bliver sat ned, og skolen viser dem, at madens kvalitet ikke er så vigtig. Så drosler eleverne også selv ned på deres kvalitetsbevidsthed", siger Karen Wistoft.

"Jeg kan næsten ikke understrege nok, hvor vigtigt det her område er. Vi skal have flere skoler til at inddrage eleverne i maden og i måltiderne, i hvordan de helst vil spise sammen".

DLF: Sund skolemad burde være for alle

Bjørn Hansen er enig i, at mad og måltider er vigtige for elevernes læring.

"Det er en god idé at give eleverne noget sund og nærende kost, for energien betyder noget for indlæring for eleverne", siger han, men understreger, at man det allerbedst ville være, hvis muligheden for sunde og nærende måltider var noget, som alle elever havde mulighed for at få i skolen.  

Udsatte elever får også skolemad i København 

"Det bør være sådan, så alle elever kan købe det - og sådan er det sjældent i Danmark. Vi kan se, at der er nogle elever, der har behov for sund og nærende kost, som ikke får det. Mens dem, der får nærende kost får mulighed for at købe noget, fordi de har penge med - det giver nogle skævheder i skolen, som vi ikke ønsker".