Debat
Vi får ikke flere håndværkere ved at ændre en paragraf, Anna Mee Allerslev
Kommentar til Anna Mee Allerslevs forslag om at ændre formålsparagraffen
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formand for KL´s Børne- og kulturudvalg Anna Mee Allerslev udtaler ifølge Politiken den 4. august, at folkeskolens formålsparagraf bør ændres, så den afspejler, at vi i Danmark har en stolt tradition for det håndværksmæssige her i landet.
Det er jeg meget uenig i. En formålsparagraf beskriver det overordnede formål med skolen og nævner derfor ikke fag og undervisningsmetoder. Gjorde den det, ville den i øvrigt fylde flere tusinde sider, idet alt skolens indhold så skulle nævnes. Det er en absurd tankegang. Og en total misforståelse.
Jeg er slet ikke uenig i vigtigheden af veluddannede håndværkere i Danmark. Selvfølgelig ikke. Det ville være lige så dumt som Anna Mee Allerslevs forslag.
Hvis vi skal lægge mere vægt på håndsværksmæssige fag i folkeskolen, som den seneste reform har en intention om, så er det ikke formålsparagraffen, der skal ændres. Det skal derimod skolernes mulighed for at gennemføre mere praksisorienteret undervisning.
En sådan undervisning kræver forberedelse. Mere forberedelse end at slå op i en bog eller klikke på et forløb i en læringsportal.
Første skridt er altså at prioritere forberedelsestid til lærerne og praktiske muligheder i skolen.
Derudover er der andre knapper at skrue på. Man kan fjerne kravet om en bestemt karakter i dansk og matematik for at få adgang til en erhvervsuddannelse – og samtidig styrke erhvervsskolernes muligheder for at hjælpe bogligt svage elever igennem de teoretiske dele af håndværksfagene. Når unge mennesker med lyst og evner for håndværksmæssig uddannelse får adgang til disse, øges motivationen for at lære de nødvendige færdigheder i en meningsfuld og funktionel sammenhæng.
Derfor:
Giv lærerne i folkeskolen reel mulighed for at leve op til reformens intentioner på dette område.
Fjern adgangskravet til erhvervsskolerne. Vi ved jo allerede, at frafaldet på erhvervsskolerne ikke skyldes lave karakterer.
Gør afgangsprøverne i folkeskolen fleksible, så eleverne kan tage dem over flere år, f.eks. mundtlig dansk det ene år og skriftlig dansk det næste år – eller omvendt.
Styrk erhvervsskolernes vilkår, så de kan give eleverne solid og god undervisning.
At ændre folkeskolens formålsparagraf for at få flere uddannede håndværkere er simpelthen dårligt politisk håndværk.