Da Imran Rashids datter var 7 år gammel, kom hun hjem og bad om en mobiltelefon. Det vidste han som far, læge og teknologibegejstret innovationschef på privathospitalet Aleris-Hamlet ikke, om var en god idé. Det blev startskuddet til, at han gik på jagt efter viden, der senere blev samlet i bogen 'Sluk'.

Det fortalte han i går på Undervisningsministeriets årlige topmøde om undervisning på Sorø Akademi, hvor han anbefalede, at skolen skærmer eleverne fra deres egne mobiltelefoner for at sikre evnen til fordybelse.

Han sammenlignede det med et drivhus, hvor man skaber et kunstigt miljø for at sikre, at noget kan gro i et ellers ikke gunstigt klima.

"Ellers skal man som underviser konkurrere med Snapchat. Og den kampkan man ikke vinde, med mindre man med sin undervisning kan gøre eleverne afhængige af at høre om Aristoteles hvert femte minut", sagde han.

Telefoner udløser belønning i hjernen

Problemet opstår, fordi brugen af mobiltelefoner udløser hormonet dopamin i hjernen. Dopamin får en person til at føle velvære.

"Det er farligt, fordi det trumfer virkeligheden. Hvis jeg heroppefra begynder at sige noget, der keder jer, så melder trangen sig til at bruge telefonen, og så ryger koncentrationen. Og det er en vigtig pointe: Smartphonen påvirker vores evne til at koncentrere os, selv når vi ikke bruger den", lød det fra Imran Rashid.

Speciallægen smed nogle tal på banen. Teenagere bruger deres smartphones hvert 5. minut. Folk bruger deres smartphone cirka dobbelt så meget, som de tror. Og hjernen agerer cirka 90 procent af tiden ud fra vaner og rutiner - kun de resterende 10 procent af tiden tager man bevidste valg.

"Vi vil gerne derhen, hvor vi bruger teknologien bevidst i forsøget på at blive bedre mennesker. Men i dag bruger teknologien mennesker til at skabe større virksomheder", sagde Imran Rashid.

"De sidste 10 år har vi haft en unuanceret debat for eller imod teknologi. Vi har fokuseret på, hvad teknologien kan og er i samme periode gået fra nul til tre milliarder smartphones på verdensplan. Vi skal i stedet skelne mellem, om teknologien er i vores eller virksomhedernes interesse".

Verdenssundhedsorganisationen WHO har udpeget stress som den næststørste sundhedstrussel i 2020, påpegede speciallægen.

"Det er tegn på, at vi ikke kan slukke vores hjerner. Og det er smartphones kraftigt medvirkende til", sagde han.

Det starter i hjemmet

Det er dog ikke kun skolens opgave at vænne eleverne til at undvære smartphonen, understregede Imran Rashid.

"Hvis der i hjemmet er ad libitum teknologi, og den er forbudt i skolen, er løbet kørt. Vi er nødt til at lære forældrene, at deres barn skal kunne fordybe sig i en time uden teknologisk stimuli. Ikke nødvendigvis med en bog men måske med at bygge med Lego", sagde han.

"Vi skal have fokus på begrebet læringsmodtagelighed. Hvis hjernen kun er fokuseret på at have en dopaminfest hver femte minut med en smartphone, er man ikke modtagelig over for læring".

Undervisningen skal være interessant

Efter oplægget var der paneldebat, hvor blandt andet matematiklærer, it-didaktisk vejleder og blogger på folkeskolen.dk Lis Zacho deltog. Hun er stor tilhænger af at bruge mobiltelefoner i undervisningen blandt andet til at blogge og optage film.

"Jeg holder øje med, at eleverne ikke er på Facebook, og så er min undervisning god nok til at fastholde deres interesse", sagde hun.

Lis Zacho mener, at teknologien kan være med til at motivere eleverne, men hun savner mere efteruddannelse til helt almindelige lærere i at bruge it i undervisningen.