Anmeldelse
Lynkineser
Lynkineser med masser af lyd og lys
Bogen her er en gave til de utilpassede - og alle andre.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Lynkineser" af Jesper Wung-Sung er en ny udgivelse i Dansklærerforeningens forlags relancering af den fortræffelige serie ”Min historie” – og initiativet må hilses mere end velkomment. Når man læser "Lynkineser", er der (mindst) tre vigtige tildragelser i Jesper Wung-Sungs liv, der springer i øjnene: 1) Da han ikke kommer ud af skolebussen på det rigtige sted i Houston, Texas, syv-otte år gammel, det mest ensomme øjeblik i mit liv, skriver han. 2) Da han 18 år gammel begynder at læse bøger; han starter med Franz Kafkas "Slottet". 3) Da han i gymnasiet møder Christina Bausager Jensen, nu Jesper Wung-Sungs kone, som han har to drenge sammen med. Hans noget specielle frieri er kostelig læsning. Læs blot side 93-97! I øvrigt er den ene søn opkaldt efter hovedpersonen Jacob i Wung-Sungs og Rasmus Bregnhøis lille, stærke billedroman "Alamo", der handler om mexicanernes belejring og udslettelse af fortet Alamo i Texas i 1836.
Fakta:
Titel: Lynkineser
Forfatter: Jesper Wung-Sung
Illustrator: Rasmus Meisler
Pris: 149
Sider: 112
Serie: Min historie
Forlag: Dansklærerforeningen
Bogen består af en række tilbageblik, hvor det første handler om San Wung-Sung, oldefaderen, der kom til Danmark i 1902 for at blive udstillet i Tivoli, og som dér møder Ingeborg. De stifter familie, får en række børn, blandt andre Herbert Soywar, der gifter sig med en smuk københavnsk pige, Ruth. De får tre børn sammen, Hainan, Meiling og Haimin, og det er Hainan, der møder Elly Petersen på Ærø og derved bliver ”skyld” i, at Danmark får en fortræffelig forfatter ved navn Jesper Wung-Sung. Det skal de ikke høre et eneste ondt ord for.
"Lynkineser" er en historie om ikke altid at passe ind i systemerne – det gjorde Jesper Wung-Sungs far, Hainan, i øvrigt heller ikke, og derfor bliver han sendt til søs. Jesper Wung-Sung har haft ét fast arbejde, og det var som avisbud, men da han en dag smed alle aviserne i havnen i Marstal – eller var det vinden, der tog dem? – var det slut. Siden har den ikke stået på fast arbejde i Jesper Wung-Sungs liv.
På side 39 citerer han en unavngiven forfatter for følgende: ”Hvis et menneske ikke går i samme takt som flokken, kan det være, det er, fordi han hører en anden tromme”. Jesper Wung-Sung i en nøddeskal – som jeg læser "Lynkineser"!
Efter hvert kapitel serverer Jesper Wung-Sung et prosadigt, der sammenfatter – og udvider – det foregående kapitels hovedproblematik.
I efterordet fortæller forfatteren om inspirationen til "Lynkineser". En journalist kaldte ham en lynkineser i forbindelse med debuten i 1998: Tom larm og hurtigt glemt! Når man ser på, hvad Jesper Wung-Sung har præsteret på små 20 år, må man bare sige: ”En fuser!” til journalisten.
Rasmus Meisler illustrerer fantastisk, bruger behændigt fotos fra Wung-Sungs private album, tegner selv og leger på en kreativ måde illustrationerne ind på siderne med stor variation og kreativitet, det er en ren fryd at se derpå.
"Lynkineser" er meget velegnet til oplæsning og til danskundervisningen i 5.-8. klasse. Alle utilpassede drenge og piger vil føle sig set af Jesper Wung-Sung. Held og lykke med at bruge "Lynkineser" i undervisningen! Bare det var mig!