Som den første kommune i Danmark indfører Køge Kommune nu et databaseret ledelsesværktøj i folkeskolen udelukkende for skolelederne. I systemet KMD Indsigt får kommunens 16 skoleledere et system, der samler alt fra trivselsmålinger over forældrenes indtægt til karaktergennemsnit på én platform.

Alt sammen oplysninger, der i forvejen er offentligt tilgængelige, og som i systemet kan sammenholdes med data indsamlet blandt skolens elever og pædagogiske personale. Således kan lederen på den enkelte skole for eksempel sammenholde nationale test og trivselsundersøgelser med egen data og få præsenteret dem i såkaldte 'bobbeldiagrammer', hvor sammenhængen mellem udvalgte faktorer illustreres let og overskueligt.

Anmeldelse: Datainformeret skoleudvikling

Ifølge kommunens skolechef Søren Thorborg er målet med brugen af KMD Indsigt at kvalificere skoleledernes professionelle vurdering, som stadig vil være den afgørende.

"KMD Indsigt hjælper skolelederen med at sortere i data-junglen, så man kan sætte fokus på netop de data, der fortæller noget om en bestemt målrettet indsats, man er i gang med. Lærerne skulle gerne kunne mærke, at deres ledere bliver mere afklaret og velfunderede i deres strategier", siger han.

Pædagogisk konsulent Thomas Westergaard supplerer:

"Systemet kan være med til at sætte fokus på, hvor der pædagogisk er nogle interessante ting, som vi sammen med lærerpersonalet skal blive bedre til at udvikle. Altså hvordan data kan understøtte, at vi f.eks. får sat en skarp trivselsindsats i gang. Data er ikke sandheden - det er de dialoger, som dataen understøtter, der er spændende".

Data-skole: Kæmpe dataprojekt viser store kommunale forskelle 

Kun adgang til egne data

Forvaltningen har adgang til kommunens samlede og skolernes individuelle data, og Søren Thorborg beskriver systemet som et værktøj til dialog mellem leder og forvaltning og internt på skolerne.

Skolerne har dog kun adgang til deres egen data og kommunens samlede data - ikke specifikke data fra en anden skole. Forvaltningen vil muligvis i deres samtale med skolelederne gøre skolerne opmærksomme på, hvis andre skolers resultater kunne være interessante for den pågældende leder, siger han.

"Det kan godt være, at vi kommer ud og siger 'prøv at se, hvad denne her skole gør', men det er ikke vores stil at lave ranglister", fortæller skolechefen, som understreger, at man skal passe på at "sammenligne æbler og pærer".

"Det giver ingen mening at sige til en skole, at den kan lære af en anden skole, der for eksempel har et helt andet socioøkonomisk elevgrundlag. Men to skoler med nogenlunde samme vilkår for at drive skole kan måske godt lade sig inspirere af hinanden", siger han.

Skolerne er kun lige begyndt arbejdet med KMD Indsigt, men skoleleder på Hastrupskolen, Thomas Kielgast, kan godt se potentialet.

"Vi har ikke været i gang så længe, og i en travl hverdag er det ikke altid det, der får førsteprioritet. Men jeg har klikket mig rundt i hele systemet, og jeg kan rigtig mange gode ting, som man som leder kan bruge i arbejdet med lærerne og i arbejdet med klasserne. Vi har brugt det til at lave nogle præsentationer, som skal kridte banen op for nogle ting, som vi vil sætte i gang".

Thomas Kielgast mener, at systemet vil være en hjælp, i takt med at Hastrupskolen bliver bedre til at bruge det:

"Jeg kan se alle informationer samlet ét sted, og ud fra dem tilrettelægge indsatser, vi skal sætte gang i", siger han.

Kan nuancere andres data

Både Søren Thorborg og skolelederen på Hastrupskolen understreger som en sidste vigtig fordel ved KMD Indsigt, at systemet gør det lettere for kommune og skoleledere at få oversigt over data, der kan nuancere eksterne aktørers data.

"Når Cepos for eksempel udgiver deres rangliste over skoler, måler de snævert på enkelte faktorer. Når journalisterne ringer, bliver det lettere at påpege, at vi jo nogle gange kan se - og understøtte med data - at vi scorer højt på nogle parametre, som er rigtig vigtige i et barns liv, men som andre målinger ikke interesserer sig for", siger Thomas Kielgast.

Det største referencepunkt for brugen af systemet i den midtsjællandske kommune er kollegaerne i venskabsbyen Kongsberg i Norge, der har brugt et tilsvarende system i et halvt årti.

"Af helt egen drift har skolelederne arrangeret en tur til Norge for at se systemet i aktion, og det synes jeg jo er flot, når nogle griber en bold på den måde", siger Søren Thorborg.

For Thomas Kielgast var turen til Norge især en øjenåbner i forhold til den måde, data kan bruges langsigtet.

"Vi har en stor gruppe elever, hvor det for os er det vigtigste at gøre dem klar til at kunne indgå i samfundet. Det kan man ikke nødvendigvis læse ud af deres nationale test eller karakterer. I Norge så vi, hvordan man kan følge elevernes livsforløb, efter de har forladt skolen. Det vil gøre os i stand til at se, om de ting, vi sætter i gang, rent faktisk har den effekt, vi håber de har, på elevernes livsvilkår om både fem, ti og femten år", siger han.

Formand for Lærerkreds 44, der dækker Køge og Stevns, Pernille Nørgaard, har fået lovning på et møde med forvaltningen om KMD Indsigt, men vil ikke kommentere projektet over for folkeskolen.dk, før mødet er afholdt.