På forsiden og bagsiden af dette hæfte er der et billede af en drabelig kriger fra Japan. Højst sandsynlig en samurai i stål og plade - med sværd og maske. Frygtindgydende, farverig brutalitet. Denne drabelige illustration er en indgang til noget mere fredeligt: En bog, der handler om, hvorfor og hvordan man kan undervise i haikudigte i folkeskolen, et hæfte på 40 sider til inspiration for lærerne.

For nylig så jeg en udstilling på Statens Museum for Kunst med overskriften "Japanisme" om, hvordan Japan havde inspireret kunstnere i hele Europa, således at japanske træk afspejler sig i deres værker. "Japanisme" er betegnelsen for en lidenskabelig interesse for japansk kultur, der bygger på en total misforståelse: Kunstnerne er blevet inspireret til at lave spændende japansk inspireret kunst uden at have forstået den japanske kultur.

Haikudigtene må på samme måde forstås som digte, der stammer fra en japansk kultur, vi næppe helt forstår, men som kan inspirere os. Hæftet ”Haikudigte for skoleelever” er et fragment, en inspiration, som kan bruges til undervisningen i en kort periode. Vi får at vide, at haikudigte består af en strofe med 17 stavelser fordelt på tre linjer - fem i den første, syv i den anden og fem i den tredje. Samtidig får vi at vide, at det kan være svært at overholde disse stramme regler - især når et haiku skal oversættes fra japansk.

Til de andre strenge formkrav hører, at haiku handler om naturen, en konkret begivenhed og et intenst, sanseligt nu.

Efter en præsentation af tre kendte japanske haikudigtere følger en brugsanvisning på, hvordan man kan skrive: Eleverne kan skrive et haiku om deres kæledyr, deres fritidsinteresser eller et humoristisk haiku.

Og så ved jeg nu også, hvad en ginko er. Det er en metode til gennem vandring at opleve naturen i intenst nærvær og derved få stof til næste haikudigt. Sidst i bogen er der masser af henvisninger til hjemmesider med haikudigte fra hele verden.

Dette hæfte er en bagatel. Men dets krav om koncentration, den poetiske tilgang og den intense sansning kan være et godt bidrag til arbejdet med et poetisk univers i folkeskolens undervisning.