Lærerstuderende skal møde forskning og forskningsresultater i den nuværende læreruddannelse. Det er et møde, der ikke altid er nemt. Hvad skal forskning bruges til som kommende lærer? Hvordan skal den forstås? Lærerstuderende skal også selv "forske" i deres studium - som "studenterforskere" måske? Heller ikke det er nemt, og der er derfor behov for ny litteratur, der kan understøtte både de lærerstuderende, deres undervisere på læreruddannelsen, og når de lærerstuderende undervises i praktikfaget af deres kommende kollegaer.

Lærere skal nemlig også både interessere sig for forskning og kunne pege på, hvor de i deres undervisning på mellemtrinnet er forskningsinformerede. "Undersøgelser" af Martha Mottelson og Lars Jakob Muschinsky er et godt bud på en introducerende bog, der kan gøre det tunge arbejde lettere. Bogen er ikke stor i omfang, men indholdet er velvalgt og velskrevet.

"Undersøgelser" er klassisk opbygget. Læseren bliver introduceret til det pædagogiske felt, for hvordan undersøger man overhovedet pædagogiske spørgsmål? Hvad er det særlige ved feltet? Og betyder det, at undersøgelserne skal designes på særlige måder? Hvad er det, der skal forstås bedre? Og hvorfor? Undersøger vi blot for at øge vores viden, eller skal undersøgelsen også understøtte ændret praksis?

Alle undersøgelser indledes med, at de, der undersøger, har en form for forståelse om feltet. Det gælder også for lærerstuderende, der måske er særligt præget af nagelfaste forestillinger om, hvad god undervisning er. "Problemet med forforståelserne er, at de ofte opleves så naturlige, at man slet ikke tænker over dem – og at de sjældent reflekteres som mulige forforståelser eller tolkninger, men langt oftere som sikker viden", skriver forfatterne, og det er sandt. Lærerstuderende er fordomsfulde i deres syn på lærerarbejdet. De skal rystes grundigt og lære, at undersøgelser bør være båret af nysgerrighed og åbenhed over for de resultater, der skabes.

Noget i "Undersøgelser" er set før, det er måske en del af genren at introducere til et felt? Kunne det undværes? Hvis man som læser ikke ved noget om "retninger, skoler og paradigmer" som for eksempel positivisme, fænomenologi, hermeneutik eller marxisme, kan man så bruge de meget korte introduktioner, der tilbydes i bogen? Bogens styrke ligger i de øvrige kapitler, eksempelvis kapitlet om at arbejde med problemformuleringer: "Du skal ikke forvente, at du kan gå direkte til formuleringen af dit problem", hedder en overskrift i kapitlet. Det er et glimrende kapitel, både for den studerende, der er i sin første praktikperiode, og for den studerende, der går på 4. årgang og arbejder med sit bachelorprojekt. Her tilbydes både dybde og gode råd, og man fornemmer, at begge forfattere har erfaringer med lærerstuderende og med at undersøge det pædagogiske område.

Bogens øvrige kapitler omhandler undersøgelsesdesign, undersøgelsesmetodologi (hvor læseren får at vide, hvorfor det ikke blot hedder metode), empiriarbejde og analyse. Bogen afsluttes med fire bilag, der alle lægger op til øvelser, der understøtter arbejdet med at undersøge. De er korte, men gode. Hvis man som læser har lyst til at læse mere, ligger det ligefor at anbefale Martha Mottelsons tidligere bog, "Lærerens praksis", som stadig er et eksempel på god forskningsformidling.