I Jyllands-Posten kunne man i slutningen af november læse, at en studerende på Professionshøjskolen UCC havde klaget over brugen af uddannelsesinstitutionens bederum og reflektionsrum. Den studerende beskrev, at han havde siddet i en massagestol i lokale W1-03, da en gruppe muslimske studerende havde bedt ham om at gå, da de ville bede. Han understregede, at han mener, at skolen er et religionsneutralt sted, og at han ikke ville forlade lokalet. Han udtrykte bekymring over en mentalitet, hvor man kræver religiøs særstilling på en uddannelsesinstitution, og over hvilke mennesker, det er, som skal undervise børnene senere.

Det har fået Marie Krarup til at indkalde til samråd, hvor hun bad Uddannelsesministeren om at redegøre for, hvordan man "vil sikre, at pædagoger og folkeskolelærere uddannes i et miljø, hvor der hersker åndsfrihed, og hvor der ikke gives særrettigheder til bestemte ideologier eller religioner, som etablering af f.eks. bederum kan være et udtryk for".

Marie Krarup fortalte også, at der i bederummet var fundet materiale fra foreningen Hizb ut-Tahrir.

Tiltro til ledelserne

I artiklen fra november fortalte rektor Laust Joen Jakobsen fra Campus Carlsberg, at lokalet er for alle, der ønsker lidt tid til ro og eftertanke, og at det derfor kaldes både bederum og reflektionsrum. Han sagde i artiklen, at han finder det naturligt, at studerende har mulighed for at bede i løbet af dagen.

Marie Krarup understregede, at hun er glad for at kunne læse i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land, og at hun derfor ikke mener, at der skal gives særstilling til islam, og at man ikke bør tillade fællesbøn på et højere uddannelsessted.

Søren Pind sagde, at han kun kender sagen fra medierne, men at bøn jo ikke er en særlig muslimsk ting, og at han som minister ikke har nogen planer om at blande sig.

"Jeg tror ikke, det virker med statslig indblanding i den slags spørgsmål, og jeg har en klar forventning om, at ledelserne kan håndtere dette og understøtter demokratiet", sagde ministeren i samrådet.

Marie Krarup ønskede regler og retningslinjer, men ministeren stod fast. Der blev talt om religiøs forskrækkelse og citeret lidt fra Biblen undervejs. Søren Pind fremhævede, at han ikke er imod bederum i sig selv.

"Det er den sociale kontrol, man skal se på. Jeg vil ikke bekæmpe rum", sagde Søren Pind og udtrykte tiltro til ledelserne på uddannelsesstederne. Også når det gælder om at se på eventuelle materialer, der befinder sig i rummene på uddannelsesstederne.

Intet problem i en rolig stund

På Campus Carlsberg fortæller kommunikationschef Charlotte Bender, at de ikke har hørt mere end den ene klage.

"De studerendes råd siger, at det kører godt med det rum, så vi ser tiden an", siger hun til folkeskolen.dk.

Jenny Maria Jørgensen fra Lærerstuderendes Landskreds og studerende på Campus Carlsberg fortæller, at hun slet ikke vidste, at der er et bederum og reflektionsrum, før hun læste om det i medierne.

"Vi ser ikke noget problem i at kunne bede eller at have en rolig stund i rummet. Det gælder alle, der kan have brug for ro uanset hud- og hårfarve. Som vi ser det, bliver rummet lige nu brugt i et politisk spil. For mig at se er netop det, at have mulighed for at samle tankerne, ikke noget problem", siger hun til folkeskolen.dk.

Folketinget har i øvrigt førstebehandlet et lovforslag den 1. december, hvor Dansk Folkeparti har fremsat et lovforslag til forbud mod minoritetshensyn i offentlige institutioner. Det handler blandt andet om mulighed for kønsopdelt svømning.

Søren Pind fortalte under samrådet, at denne førstebehandling havde givet anledning til en lignende debat i folketingssalen for nylig, så hans og andres holdninger i dette spørgsmål var bekendte.