6. klasse. Læreren "Mette" er ved at skrive en tidslinje på tavlen. Hun skriver virkelig småt. Eleven "Adam", der sidder langt fra tavlen, reagerer:

- Jeg kan ikke skrive, Mette.

- Kan du ikke skrive? Hvad kan du ikke skrive?

- Alt det der.

- Se nu bare at komme i gang.

- Jeg kan ikke se noget.

- Du kan ikke se noget. Det er noget helt andet. Hvad er det, du ikke kan se?

- Det hele.

- Hvor er du kommet til?

- Jeg har ikke skrevet noget.

- Vær sød at komme i gang, for det er alle de andre.

- Jeg kan ikke se herfra, for jeg har ondt i øjet.

- Så må du jo rykke tættere på.

Læreren har i mellemtiden flyttet sig, og er nu nede ved Adam, hvor hun kan se, at det hun har skrevet på tavlen er virkelig småt. Så læreren skifter toneleje: "Jeg kan godt se, det kan være virkelig svært at se noget, du må endelig rykke tættere på. Det er også skrevet meget småt. Kan I andre læse det"?

Det er Louise Klinge, der som en del af sin ph.d. "Lærerens relationskompetence - En empirisk undersøgelse af, hvordan læreres relationskompetence viser sig i interaktioner med elever og klasser i almenundervisningen i folkeskolen", har observeret hændelsen. Hun fortæller:

"Det fysiske perspektivskifte gør, at hun kan se verden fra elevens øjne og komme ham venligt i møde. Hvis man dagligt bliver mødt med: 'Se nu bare at komme i gang'. Så gør det noget ved ens holdning til sig selv og ens motivation", siger Louise Klinge. Hun er adjunkt ved professionshøjskolen Metropol og forsvarede før påske sin ph.d.-afhandling.

Hun peger blandt andet  på, at lærerne skal kunne 'mentalisere':

"Dels at man empatisk lever sig ind i, hvordan den anden har det. Og dels ser sig selv udefra, så man kan justere sig selv i forhold til det. Mentaliserings-evnen er en central forudsætning for, at man kan agere relationskompetent", siger Louise Klinge.

Hvis læreren glemmer at mentalisere, kan hun let gå galt i byen med sin undervisning. Det er blandt andet derfor, Louise Klinge, der underviser lærerstuderende og lærere på Metropol, anbefaler at lærerstuderende i en periode følger en bestemt elev. Og på den måde fastholder oplevelsen af at blive undervist - og altså får en opfattelse af, hvordan det er at være elev.

Sådan får du en god relation til eleverne

Alle er relationskomptente

Louise Klinge vil redefinere vores opfattelse af, hvad det vil sige at være relationskompetent.

"Mit afsæt er, at relationskompetence er en almen-menneskelig kompetence. Vi er alle ind i mellem i stand til at indgå i positive samspil, men det varerier, hvor ofte vi er i stand til det. Læreren skal agere relationskompetent i et professionelt rum, hvor der er mange børn og et undervisningsindhold at tage hensyn til. Ind til nu har der været en opfattelse af, at relationskompetence er i spil, når læreren laver såkaldt relationsarbejde. Men eleverne tolker stort set alt relationelt og intentionelt, så relationsarbejdet finder sted hele tiden", siger Louise Klinge.

Hun peger på, at lærerne kan være relationskompetente i alle deres handlinger:

"Børn lægger så meget i det, læreren siger og gør. Så hvis de kommer ind og ser irriterede ud, så sidder børnene og tolker: Hvorfor ser hun sådan ud? Er det noget, jeg har gjort? Og lærerne er ikke super-mennesker, men det er en viden, man kan bruge, når man har et overskud", siger hun.

Børnene vil gerne mærke, at de betyder noget for læreren. For eksempel nævnte en elev i forskningen, at en af lærerne bare sagde 'gør sådan og sådan' før hun gik videre. En anden lærer 'vil gerne have, at jeg lærer det. Så hun spørger altid: Har du forstået det'?

"I hver eneste handling kan lærere agere relationskompetent. Det lillebitte didaktiske greb, at læreren spørger - har du forstået det? Det går barnet ind og tolker som om, at læreren er interesseret i at lære mig det her", fortæller Louise Klinge - hun nævner også, at eleverne havde lagt mærke til, at en af lærerne bare sagde "hej hej", om fredagen mens en anden lærer sagde "hav en rigtig god weekend". Igen blev denne lille sproglige vane af eleverne tolket som om, de havde betydning for læreren.

Relationen har betydning for elevernes faglige engagement, stressniveau, selvværd og opførsel over for hinanden. Og hvis eleverne ikke kan mærke, at de betyder noget for læreren, får de en negativ relation og bliver ligeglade.

"Både med læreren og med faget. De ting hænger selvfølgelig ofte sammen", siger Louise Klinge.

Når det er sjovt, glemmer man ofte at larme

Rammer betyder meget

Men selv den mest relationskomptente lærer kan komme til kort, hvis rammerne er for dårlige. Louise Klinge interviewede en lærer, der efter inklusionsloven blev indført i 2012 fik otte elever med diagnoser - og herefter fungerede undervisningen markant dårligere. Ligedan med forberedelsen af undervisningen. Hvis man er uforberedt kan man ikke være åben overfor børnenes signaler. Louise Klinge beskriver, at en lærer bl.a. fortalte:

"'De få gange, hvor jeg er kommet til undervisning uden at være godt nok forberedt, bliver min lunte kortere. Det er egentlig bunduretfærdigt'.

Læs et længere interview med Louise Klinge om hendes forskning i et kommende nummer af fagbladet Folkeskolen. Læs også mere via linket til højre for artiklen.