En undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viste forleden, at læreren ikke oplever, at skolernes lektietilbud rigtigt hjælper de fagligt svage elever. Det kan ikke undre, for almindelige lektiecaféer hjælper ikke, lød reaktionen fra en forsker, der har skrevet ph.d. om lektier Flemning B. Olsen. Han anbefaler i stedet, at skolerne dropper lektierne og går over til en lektieintegreret skoledag.

Det har man valgt at gøre i Middelfart. Her var kommunen ikke i tvivl om, at den lange skoledag skulle føre til et fundamentalt ændret syn på lektier. Derfor har man siden september arbejdet hen imod en fuldt lektieintegreret skoledag, så eleverne slipper for at bringe lektierne med hjem i tasken. Det fortæller skolechef Pia Werborg:

"Det har faktisk været et politisk fokus lige siden, vi gik i gang med implementeringen af skolereformen. Vi arbejder på at nytænke lektiebegrebet, som skal indgå som en integreret del af undervisningen i skoledagen, så lektier bliver en del af skoledagen. Og det skal være for både fagligt stærke og fagligt svage elever".

Undersøgelse: Lektiecaféerne styrker ikke svage elever 

For at omvæltningen ikke er for stor for skolerne, har kommunen dannet fagteam på tværs af kommunen i engelsk, matematik og dansk. De har til opgave at arbejde med, hvordan lektiearbejde kan integreres i skoledagen. Og her er det meningen, at arbejdet skal kunne overføres til skoleskemaets øvrige fag. 

"Man skal tilpasse skridtene, da det er en ny måde at tænke læring og planlægning på for medarbejderne, og det er også nyt for elever og ikke mindst forældre. Vi kender jo allesammen lektierne, og de gode lærere giver mange lektier for i sådan en traditionel forståelse. Så det er rigtigt vigtigt, at vi har alle med, og vi er skarpe på kommunikationen omkring det her", siger Pia Werborg.

Skolearbejdet skal ikke lægges helt på hylden

Selvom kommunen arbejder henimod at skrotte det traditionelle lektiebegreb, betyder det ikke, at eleverne helt skal lægge skolearbejdet på hylden, når de kommer hjem. I stedet for at læse lektie skal eleverne arbejde med øvelser, som de selv vælger, og hvor de selv bestemmer tempoet.

"Det er ikke et spørgsmål om, at Peter skal være nået til side syv onsdag morgen. Det vigtige er, at han har læst derhjemme, og han har læst noget, han er interesseret i. Og så kan de finde materialerne inde på en platform eller på det pædagogiske læringscenter på skolen. Her kan der for eksempel også lægge forslag til nogle spil, man kan spille, hvis det giver mening", fortæller Pia Werborg.

DLF: Ud med lektiecaféerne og ind med faglig fordybelse 

Hun tilføjer, at der godt kan godt kan være ekstra arbejde derhjemme i forbindelse med projektopgaver og temauger.

Skole: Eleverne bestemmer selv, om de har lektier for

På Hyllehøjskolen i Middelfart er man i fuldt sving med at inkorporere kommunens ønske om en lektieintegreret skole. Fire til fem gange om ugen bliver tidsrummet 12:45-13:50 brugt på det, skolen kalder læringsbånd. Her har eleverne 65 minutter sammen med en lærer til at arbejde med blandt andet lektier, så de kan gå hjem uden hjemmeopgaver, fortæller lærer i udskolingen Kirsten Henning.

"Det er eleverne selv, der bestemmer, om de bliver nødt til at arbejde videre derhjemme. For her får de tilstrækkelig med tid til at arbejde med de lektier, de har fået for. Og hvis ikke de har noget at arbejde med, så har vi noget andet, som vi kan sætte dem til", fortæller hun.

Skolen har indrettet dagene efter, hvilke faglærere der står til rådighed, så elever ved, hvornår de kan få hjælp til de forskellige lektier.

Skoleleder: Vi er langt fra i mål

Selvom skolen er godt i gang, er arbejdet mod at gøre skoledagen fuldt lektieintegreret langt fra færdig, fortæller skoleleder Simon Hempel-Jørgensen.

Ny undersøgelse: Elever spilder tiden i lektiecaféer 

"Begrebet lektieintegrerede skoledag er ret nyt for os. Det kom først rigtigt frem for os i slutningen af sidste kalender år. Så vi er langt fra færdige, og man kan ikke bare sige, at vi på Hyllehøjskolen har svaret på en lektieintegreret skole".  

Ifølge Kirsten Henning er eleverne glade for de såkaldte læringsbånd, men eleverne har svært ved at kaprere, at der stadig mangler en time på skemaet, når de er færdige med lektierne.

"Der er rigtigt mange af eleverne, som er rigtigt trætte på det sene tidspunkt, så det giver os nogle udfordringer. De har simpelthen ikke mere overskud på det tidspunkt. Der er enkelte klasser, som kan, men mange af dem er for trætte", fortæller hun.

Skolen har samtidig valgt at bruge skoledagens første 10 minutter fire gange om ugen på morgensang for de mindste og DR's Ultra Nyt for de største.  

"Hvor vi før har sagt til eleverne, at de skal huske at se tv-avis, så de er klædt på til aktuelle sager i samfundsfag, ser vi nu nyhederne sammen med børnene", fortæller skolelederen.

Forsker: Godt initiativ af kommunen

Flemming B. Olsen er positiv overfor kommunens beslutning om at gøre lektierne til en fuldt integreret del af skoledagen.

"Det er et initiativ, som jeg imødekommer meget. Det er meget positivt. Men man skal være op opmærksom på, at der kan være forældre, som ikke er glade for det. For der er en opfattelse af, at lektier er god for læringen, og jo flere lektier, desto mere læring. Men det er helt fejlagtigt. Derfor er der risiko for, at forældrene fravælger de skoler, som ikke kører med lektier", siger han.

Norge: Lektiehjælp gavner ikke de svageste elever

På Hyllehøjskolen kan man godt nikke genkendende til, at nogle forældre skal vænne sig til tanken. Men skoleleder Simon Hempel-Jørgensen har også oplevet positive tilkendelser fra forældre.

Flemming B. Olsen mener, at Middelfart sammen med Langeland er de eneste kommuner, der har valgt at køre lektieintegrerede skoledage. Ifølge Danmarks Lærerforenings undersøgelse har fem procent af landets skole valgt at helt at droppe lektierne. 10 procent har en ambition om at gøre det i fremtiden.