EU-valg handler om noget, der faktisk interesserer eleverne
EU-stoffet er et af samfundsfagets smertensbørn, for hvordan gør man retsforbehold, direktiver om falskmøntneri og konkursforordningen spiselige for teenagere i en 8. klasse? Det kan godt lade sig gøre.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det handler om at gribe fat i eksemplerne, at få gjort retsforbeholdet konkret og vise, hvor det kan have betydning for elevernes eget liv" siger Rasmus Nørlem Sørensen fra oplysningsforbundet Deo, der arbejder for at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Han er blandt andet ansvarlig for EU-netværket for undervisere.
"Helt oplagt er det at gribe fat i spørgsmålet om, hvorvidt vi stoler på andre landes retssystem. At man, hvis vi stemmer ja, for eksempel kan komme til at stå foran en korrupt rumænsk dommer, hvis man bliver anklaget for at have begået kriminalitet på badeferien i Sunny Beach. Det plejer at kunne få eleverne op af stolene".
Samfundsfag skal tage udgangspunkt i elevernes eget liv
"På den anden side, så vil vi, hvis vi stemmer ja, kunne dømme forbrydere, der kommer til Danmark fra andre EU-lande og begår kriminalitet her", fortsætter Rasmus Nørlem Sørensen. "Det kan vi ikke i dag, hvor vi må stole på at deres hjemlandes retssystemer eller bruge mere langsommelige internationale aftaler. Så det er et dilemma, og et, eleverne sagtens kan engagere sig i".
Gør EU-stoffet konkret, så bliver det også spændende
Flygtningestrømme er en svær case EU's måske største problem i disse år er strømmen af flygtninge og migranter fra Nordafrika og Mellemøsten. Rasmus Nørlem Sørensen mener, at det er et emne, der bestemt kan fænge i den hormonplagede 8. klasse, men siger samtidig, at det kan være en svær case at bruge. Det skyldes at afstemningen er skruet sådan sammen, at vi ikke direkte stemmer om for eksempel asylkvoter. Den lærer, der vil koble EU-afstemningen med flygtningestrømme, behøver dog ikke at fortvivle. Det kan lade sig gøre.
Flygtninge på skoleskemaet
"Man kan vælge at bruge det politiske spil om asylkvoter som en case, eleverne kan arbejde med. Mange ja-partier er ude og sige, at det her i hvert fald ikke handler om asylpolitik, mens DF og folk fra SF siger, at jo, det gør det. Det spil kan man sagtens arbejde didaktisk med".
Tip til materialer Rasmus Nørlem Sørensen anbefaler ikke overraskende lærere at bruge DEO's materialer som grundlag for og inspiration til undervisningen i EU-afstemningen. "Den 20. november udgiver vi Retavisen, som man kan bestille i klassesæt for en krone stykket eller finde gratis online" siger han.
"Og på hjemmesiden undervisning.deo.dk har vi masser af materiale liggende, som godt nok har de gymnasiale uddannelser som primær målgruppe, men hvor der er masser af inspiration at hente til grundskolen også". Endelig anbefaler han også EU-oplysningens hjemmeside givmigsvar.nu, som ganske vist ikke er tilpasset undervisningsbrug, men som han mener enkelt og pædagogisk forklarer, hvad det er vi stemmer om den 3. december. Links til undervisningsmateriale findes i spalten til højre for artiklen.
