Lærer Hiroshi Tanaka underviser i matematik i Japan. Her i et lektionsstudie med sine elever og observerende lærere. Han besøger Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk 24. november, hvor han underviser en 4. klasse, mens lærere observerer. Bagefter er der refleksion og diskussion.
Japansk inspiration til matematik
Eleverne kommer med svarene, men det er også eleverne, der stiller spørgsmålene i den japanske matematikundervisning, fortæller Jacob Bahn, der er i Japan for at blive klogere på brugen af lektionsstudier.
Matematik-netværket på folkeskolen.dk er for alle, derinteresserer sig for og underviser i matematik. Dækker alleklassetrin. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hummeltofteskolen inviterer 24. november til åben lektion med den japanske matematiklærer Hiroshi Tanaka. Det er ph.d.-studerende Jacob Bahn fra Institut for Naturfagenes Didaktik, der i et forskningssamarbejde mellem tre skoler i Lyngby-Taarbæk og Professionshøjskolen UCC undersøger lektionsstudier og undersøgelsesbaseret matematikundervisning. I den forbindelse besøger Hiroshi Tanaka Danmark. Der er lagt op til diskussion og refleksion.
Det handler om matematiklæreres udvikling af fagdidaktik og om teamsamarbejde via lærerstyret aktionsforskning. Vi har spurgt Jacob Bahn om hans resultater.
Hvad oplever du i matematikundervisningen i Japan?
»Læreren er altid meget rolig og fokuserer typisk på ét problem. Men der synes at være en klar forståelse for, at engagement styrker læring, så eleverne får lov til at kaste sig entusiastisk ind i 'kampen'. Det er næsten altid eleverne, der kommer med svarene - og ofte også med spørgsmålene i undervisningen«, fortæller Jacob Bahn i et mailinterview.
Annonce:
»Aktiviteterne i klassen bygger på matematikkens faglige indhold og ikke så meget på en pædagogisk ramme. For eksempel taler man ikke meget om matematikkens anvendelsesmuligheder i livet. Der er mere fokus på at vise eleverne de strukturer og mønstre i matematikken, der kan gøre det sjovt at 'lege' med matematikken«.
Har læreren et tydeligt og formuleret mål med sin undervisning?
»Både-og. Jeg tror, de fleste vil kunne svare klart og præcist på, hvad der er deres mål med en lektion. Rigtig meget af den daglige undervisning foregår som i Danmark med alt for lidt tid til forberedelse med de naturlige følger af det. Men lærerne bruger så et lille antal lektioner årligt til lektionsstudier for at arbejde med deres udvikling af fagdidaktiske kompetencer«.
»Et lektionsstudie kan antage mange former. Det kan være en lærer, der søger sparring hos kolleger, flere lærere, der sammen eksperimenterer med nye former og indimellem inddrager de andre til en åben lektion med flere tusinde deltagere. De grundlæggende strukturer er dog de samme:
1) Udarbejdelse af lektionsplan - emne, tema og mål.
2) En studielektion, hvor planen efterprøves, og udvalgte fokuspunkter observeres.
Annonce:
3) En refleksionsseance, hvor lektionen diskuteres, som regel med særligt fokus på elevernes læring«.
Jacob Bahn fortæller også, at lærerne spreder resultaterne via åbne lektioner. Det er det, Hiroshi Tanaka skal på Hummeltofteskolen. Først underviser han en 4. klasse (via tolk), og bagefter er der diskussion.
Jacob Bahn har en blog på folkeskolen.dk, hvor han fortæller om lektionsstudier: /blogs/jacob-bahn/