"De påduttede 'nær-død oplevelser' for de faglige organisationer kan glemmes. Men der er grund til eftertænksomhed, læring og selvkritik", hedder det i den nye rapport "Fællesskabet før forskellene", som er tredje del af projekt Arbejdsliv og Politik set i et Løn­modtagerperspektiv, som Aalborg Universitet har gennemført med støtte fra hovedorganisationerne LO og FTF).

Begrundelsen for at være med i en fagforening er både kollektive og individuelle. Men kun et mindretal begrunder udelukkende deres medlemskab med egne personlige behov.

"Det viser, at langt hovedparten af danske lønmodtagere har både kollektive og individuelle interesse-begrundelser forbundet til et fagforeningsmedlemskab. Det er også interessant, at de kollektive og solidariske be­grundelser er steget siden 2002 i LO, FTF og AC. FTF er det mest 'solidariske'", hedder det i rapporten. (FTF er den hovedorganisation, Danmarks Lærerforening tilhører, red.).

"Der er altså en stor opbakning til fagbevægel­sen som institution, som ikke er blevet mindre siden 2002 - tværtimod. Men samtidig kan vi konkludere, at mange lønmodtagere stiller sig skeptiske over for fagforeninger som organisa­tioner. Mange mener, at fagbevægelsen har for lidt indflydelse", skriver forskerne med professor Henning Jørgensen i spidsen.

Efter lockouten: 95 procent af lærerne er fortsat med i DLF

"Samlet set er den organisatoriske magtresurse svækket siden 2002", konkluderer forskerne med blandt andet den begrundelse, at de ideologisk alternative, såkaldt 'gule' fagforeninger er vokset i tilslutning.

"Sammenholdet på arbejdspladsen er måske ikke direkte svækket heraf, mens der på det centrale organisations­niveau kan tales om svækkelse af legitimitet og af den magt, fagforeningerne kan sætte bag konfliktvarsel og krav", advarer forskerne.

Lønmodtagerne oplever nogle nye problemer, og spørgsmålet er, om de faglige organisationer er gearet til dem:

"Skylden er blevet privatiseret for dem, der er blevet arbejdsløse. De, der er i arbejde, erfarer ikke sjældent, at det halter med virksomhedernes investeringer i deres kvalifikati­oner og dermed mulighederne for at føle sig tryg i forhold til fremtidens krav på arbejdsmarkedet. Videre- og efteruddannelse synes ikke at følge med kravene, og så kommer nogle til at frygte, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked. Mange frygter også at blive ar­bejdsløse. Arbejdsmiljøet hører til noget af de væ­sentligste at få forbedret for lønmodtagerne. Det fagpolitiske arbejde går på at få ændret sådanne situationer og få afkoblet lønmodtagerne fra risici, der er forbundet med markedet og få skabt mere retfærdige resultater", lyder rådet fra forskerne.

"Analyse af de nye samfundsdynamikker og sty­ringsmuligheder må være en første forudsætning. Her er fagbevægelsen næppe kommet op med afgørende ny analyse gennem mange år af den samfundsformation og de dynamikker, der nu styrer meget af udviklingen - økonomisk såvel som politisk - og som er blevet stærkt sammen­vævet. Det forekommer at være en undladelses­synd fra fagforeningsside ikke at have lavet en ny og fælles analyse af den samfundsformation, de skal operere i, og hvor de skal søge fornyelse og forbedring af magtressourcer og søge indflydelse. Ellers presses fagforeningerne til fortsat reaktiv og passiv tilpasning til globale trends, internationale tendenser og neo-liberale tolkninger".

De unge kommer senere på arbejdsmarkedet

Delegeret: Det faglige fællesskab er ved at forsvinde

For at se på fagbevægelsens fremtidige rekrutteringsgrundlag, har forskerne blandt andet kigget på hypotesen om, at unge er mindre solidariske og mere individualistisk orienteret. Et tegn på det kunne være, at de unge i højere grad valgte de 'gule' fagforeninger. Men der er ikke en større andel unge end ældre, der vælger de ideologisk alternative fagforeninger, viser undersøgelsen. De unge er dog i langt mindre grad end de ældre organiseret, og andelen af 21-30-årige, der står i fagforening, er faldet fra 75 procent i 2002 til 66 procent i 2014. Men, påpeger forskerne, det skyldes ikke kun at de unge har ændret holdning til det at stå i fagforening - også at et stigende antal tager en videregående uddannelse og har derfor stadig som 30-årige ikke fået en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

"De unge har i stigende grad beredskabet og in­teressen for fagforeningerne", skriver forskerne. "De har bare ikke kontakten. Denne kontakt til fagforeningerne med informationer, viden og respektfuld be­handling efterlyses".