Timetal på alle opgaver.

Det er noget, mange lærere ønsker sig fra deres leder, og det er virkeligheden for lærerne på Rosengårdskolen, som er en af Odenses største skoler.

I forbindelse med dialogen om skolens opgaveoversigt for 69 lærere udarbejder skoleleder René Kaaber en arbejdsopgaveoversigt, hvor han sætter tid på alle lærernes opgaver. Opgaveoversigten med tidsangivelser er et redskab, som René Kaaber bruger i dialogen med lærerne på vejen mod den endelige opgaveoversigt.

DLF: Beskyttelsen i arbejdstidsloven virker ikke

Lærerne Lene Junker og Kim Tank sætter stor pris på, at lederen sætter tid på opgaverne.

»Det er ubetinget godt. Det er noget, vi i vores faglige klub har understreget, at lærergruppen gerne vil. En god leder, der prøver at opfylde det ønske, har en usikkerhed mindre i hverdagen«, siger Lene Junker.

Dialog om tid fjerner en stressfaktor

Kim Tank fortæller: »René bliver nødt til at være meget realistisk med vores tidsforbrug. Det giver et rigtig godt udgangspunkt for vores dialog. For jeg får mulighed for at påvirke min egen arbejdssituation, når jeg kommer til samtalen. Og det fjerner en stressfaktor, at jeg ved, hvad han forventer«.

DLF forbereder sag mod KL

Og et af målene for René Kaaber er netop at forebygge stress blandt lærerne.

»Hvis jeg skal kunne sige til Kim, at hans opgaver skal hænge sammen, bliver jeg nødt til at danne mig et billede af, hvor lang tid han skal bruge på opgaverne. Hvis han er international koordinator, hvor mange timer kunne jeg forestille mig, at den opgave skal tage? Hvis han skal være med i talentraketten, hvor lang tid skal den opgave så tage? - og så videre. Jeg udregner et estimeret tidsforbrug til det«, siger René Kaaber.

Skolelederen har taget udgangspunkt i det arbejdstidspapir, som er bilag til Overenskomst 2015 mellem lærerne og KL.

»Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en tilbagevenden til 05-aftalen, men at udgangspunktet for drøftelserne er det fælles arbejdstidspapir, hvori der flere gange står, at der forventes en drøftelse af tidsforbruget til opgaver og forberedelse. Udgangspunktet og ånden i papiret giver en mere kvalificeret drøftelse end med 05-aftalen«.

DLF: Lærerne skal evaluere arbejdstiden

Plads til justering

Mange af lærerne har fået justeret den endelige opgaveoversigt i forbindelse med samtalen med lederen.

»Lærerne får tidsopgørelsen, så vi sammen kan forventningsafstemme. Men den endelige opgaveoversigt er der ikke tid på. Her kan lærerne jo selv vurdere, hvordan de vil flekse rundt i det. Når jeg så har sagt 20 timer til noget og 25 timer til noget andet, så er det jo op til Kim, om han vil bruge det på den måde«, siger René Kaaber.

Nogle lærere bliver overraskede over at se lederens forventninger til tidsforbruget.

»Når man kan se: 'Åh, jeg har 200 overtimer' eller 'jeg har minus', reagerer man, men det meste falder i hak i forbindelse med samtalerne. Jeg skal eksempelvis ikke være med til skolernes motionsdag, for jeg har overtid på 17 timer. Så René sagde, at den dag skal jeg ikke være med til«, siger Lene Junker.

»Under den proces får vores leder også overblik over nogle ting. Derfor bliver det også mere menneskeligt, fordi det bliver lavet om. Jeg havde undertid. Men så kunne vi se, at der er stor sandsynlighed for, at vi får et Erasmusprojekt igennem her på skolen. Så tiden er sat derover. Hvis projektet går igennem, så skal jeg stå for en konference for otte lande, så der får jeg brug for tiden«, siger Kim Tank.

Forberedelsestid ønskes

Men selv om tidsangivelser afklarer lederens forventninger til lærernes arbejde, så giver det ikke mere tid til lærernes forberedelse.

»Vi underviser flere timer, og vi har mindre tid til forberedelse. Det ændrer det her ikke ved. Vi får ikke mere tid ud af det. Men vi får klarhed«, siger Lene Junker.

»I det store hele ved jeg, at mit skema burde kunne hænge sammen. Det giver noget ro og nedsætter frustrationerne. At det så skal presses ind i et ufleksibelt skema, og at der ikke er forberedelse nok - sådan er det bare«, siger Kim Tank.

René Kaaber er ikke i tvivl om, at det gør en forskel, at han har en samtale med samtlige lærere om opgaveoversigten, og at han forud for samtalen har estimeret, hvor meget tid de skal bruge på de enkelte opgaver i løbet af året.

»Langt de fleste kan godt få det til at hænge sammen. Bortset fra forberedelsen. Der er simpelthen pres på«, siger han.

Indhegnet forberedelse udfordrer

René Kaaber tilstræber, at lærerne i gennemsnit har 750 undervisningstimer om året, og at alle med fuldt skema har ti ugentlige timer afsat til forberedelse. Målet er, at lærerne ikke bliver sat til at tage vikartimer i forberedelsestiden. Men det presser lærerne på andre fronter.

»For tre uger siden fik vi at vide, at vikarkontoen er tom, og vi skal være søde at dække hinanden ind. Det er et stort problem, for det kan få det hele til at gå i opløsning. Sidste år fik vi vikarer ind, når der opstod problemer i skemaerne, men det kommer ikke til at ske i år. Når det ikke skal gå ud over forberedelsen, betyder det, at én lærer må dække flere klasser på samme tid«, siger Lene Junker.

»Jeg havde ansvaret for to 7.-klasser i går«, siger Kim Tank.

Og René Kaaber nikker. Hvis lærernes forberedelse skal sikres, må han gå på kompromis andre steder.

Lys i mørket

Tillidsrepræsentant på Rosengårdskolen Jan Andersen mener, at René Kaaber er en modig leder, der tør lytte til lærerne.

»Ledelsen har lyttet til faglig klubs ønske om at prioritere forberedelsen og det store ønske om gennemsigtighed. Alle lærere har haft en 30 minutter lang samtale, og det har været muligt at flytte rundt på opgaverne og komme af med nogen, når det slet ikke hænger sammen«, siger han.

I en kommune, hvor det ikke har været muligt for Odense Lærerkreds at blive enige med kommunen om fælles rammer for lærernes arbejdstid, mener tillidsrepræsentanten, at René Kaaber er foregangsmand.

»Det her er et lys i mørket. Der er håb 
om at få tid på oversigterne, selv om KL 
har bandlyst det - og det selv om Odense er en meget KL-tro kommune«, siger Jan Andersen.