DLF har bevilliget penge til et nyt forskningsprojekt, der blandt andet skal undersøge, hvordan overenskomstsystemet i de øvrige nordiske lande er skruet sammen i den offentlige sektor.
DLF bevilliger penge fra strejkekassen til forskningsprojekt
DLF’s hovedstyrelse har bevilliget 300.000 kroner fra Særlig Fond til et forskningsprojekt om, hvordan overenskomstforhandlinger i det offentlige fungerer efter lærerlockouten i 2013, og om der kan hentes erfaringer fra de nordiske lande. "Vi kan forvente, at det bliver mere konfliktfyldt fremover", siger arbejdsmarkedsforskeren bag projektet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen fortæller, at forskningsprojektet handler om, hvordan man på det offentlige arbejdsmarked undgår at komme i konflikter, som det skete, da kommunerne lockoutede lærerne i 2013.
"Vi kan bruge Særlig Fond i forbindelse med understøttelse ved en konflikt, men vi kan også bruge penge, når det drejer sig om aktiviteter, der kan forhindre konflikt. Det er det, det handler om i denne sammenhæng", fortæller Gordon Ørskov Madsen.
Kongres: Strejkekasse må bruges på at forebygge konflikter
DLF: Arbejdsgiverne passer ikke på overenskomstsystemet
Det er arbejdsmarkedsforsker, ph.d Laust Høgedahl, der har taget initiativ til projektet. Han har nu samlet omkring 2,1 million kroner sammen og regner med at komme i gang med at indsamle materiale i løbet af en uges tid.
Forskningsprojektet har navnet "Den offentlige sektors forhandlings- og aftalemodel i et internationalt perspektiv". Gordon Ørskov Madsen håber, at projektet kan vise, at forhandlingssystemet i det offentlige i Danmark er problematisk.
"Vi har været vant til, at overenskomstforhandlingerne i det offentlige system var en form for gentleman-system. Hvis alle passer på det, så fungerer det. Men med lockouten i 2013, så vi en arbejdsgiver, som ikke passede på det. Vi håber på at få gode ideer fra andre lande", siger Gordon Ørskov Madsen.
Den danske model er en illusion på det offentlige arbejdsmarked
Forsker: Problem når arbejdsgiver er budgetmyndighed
Laust Høgedahl har taget udgangspunkt i overenskomstforhandlingerne og den efterfølgende omfattende lockout af lærerne, da han formulerede formålet med sit forskningsprojekt.
"Det viste, at den offentlige arbejdsgiver ikke kun er arbejdsgiver, men også budgetmyndighed og lovgiver. Det adskiller den fra den private. Forhandlingerne i den offentlige sektor er efter et privat forbillede, men der er store forskelle. Når man også er budgetmyndighed, vil det sige, at man ikke altid taber ved en konflikt. Pointen er, at den offentlige sektor skal effektivisere og modernisere, og der er løn og arbejdsvilkår blevet en vigtig del af udgiftspolitikken", siger Laust Høgedahl.
Og fortæller, at de krav som politikerne har til den offentlige sektor er krav, som de gerne vil have gennemført via overenskomsterne.
"Vi kan forvente, at det bliver mere konfliktfyldt fremover. I de andre nordiske lande, har man også aftalemodeller, men vi ved ikke så meget om dem. Har man de samme problemer med arbejdsgivernes dobbeltrolle? Hvad gør man her? Det vil vi gerne undersøge".
Forskningsprojektet forventes at vare tre år. Efter to år kan de første resultater offentliggøres. Laust Høgedal skriver projektet som et såkaldt postdoc-projekt. Han er tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning, Institut for statskundskab, Aalborg Universitet.
