Tænketanken Cepos har lavet en rangliste over de danske grundskoler, hvor skolerne listes efter deres undervisningseffekt. Men statistikken kan ikke bruges til at se på top og bund, fordi den bliver snydt af den såkaldte selektionsproblematik, siger økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet.

Cepos kupper ministeriet: Rangliste over "gode" og "dårlige" skoler

Problematikken indebærer, at forældre, som har ambitioner for, at deres børn skal blive dygtigere, sender børnene til den skole, de tror, er bedst til at løfte eleverne. Det giver så de pågældende skoler endnu bedre resultater, uden at det skyldes skolens egen indsats, men i stedet fordi den tiltrækker børn, der udvikler sig bedre, end man kan forvente i forhold til barnets baggrund.

"Det er som sådan ikke dumt at se på, om skolerne er i stand til at løfte eleverne over det niveau, man kan forvente af dem på baggrund af den socioøkonomiske reference. Men statistikkens resultater bliver usikker, fordi der ikke er taget højde for, at de børn, der klarer sig bedre end forventet, bliver plukket ud til udvalgte skoler og friskoler, og derfor efterlader en elevgruppe, som klarer sig efter forventningen eller ringere", siger Per Nikolaj Bukh.

Cepos: Rangliste skal ses som en brik af mange - ikke den endelige dom

Ikke kun de resursestærke, der skifter skole

Økonomiprofessoren uddyber, at det altså ikke kun er de resursestærke forældre, som flytter deres børn til en anden skole, fordi der bare er mange med en svag baggrund, som klarer sig bedre end forventet, og hvor forældrene gerne vil give dem de bedste forudsætninger for at blive stærkere.

Professor: Skolerne er statistisk set lige gode

Derfor flytter forældrene børnene til en skole, hvor de tror, barnet vil være sammen med flere fagligt stærke som dem selv. Det skyldes blandt andet kammeratskabseffekten - nemlig at vi ved, at børn har større chance for at passe deres skole, hvis alle klassekammeraterne gør det, ligesom der er større risiko for at ende med at ridse biler, hvis det er det, der er smart blandt vennerne, forklarer han.

"Samtidig kender ordblindhed og flere diagnoser jo heller ikke forskel på resursestærk eller -svag, så de socioøkonomisk stærkeste kan altså også klare sig langt dårligere end forventet af dem på grund af en diagnose - og det kan man ikke se i en statistik, hvor de typisk er blevet i deres folkeskoleklasse", lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

Derfor egner statistikken sig altså ikke godt til at sige noget om, hvor god den enkelte skole er til at løfte eleverne, konkluderer han.