Cepos hævder på www.undervisningseffekt.dk at kunne dokumentere, hvor gode skolerne er til at løfte eleverne fagligt. Men metoden holder ikke vand, siger statisikprofessor Peter Allerup.
Professor: Skolerne er statistisk set lige gode
Tænketanken Cepos hævder, at en ny rangliste over grundskolernes såkaldte undervisningseffekt viser, at de frie skoler er bedre til at løfte eleverne end folkeskoler. Men beregningen er ikke god nok til, at man kan konkludere på resultaterne, lyder det fra professor Peter Allerup.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"De frie grundskoler skaber bedre resultater for eleverne end folkeskolerne, som igen er bedre end efterskolerne. Det viser en ny analyse fra tænketanken Cepos, som med udgangspunkt i 9. klasses afgangskarakterer har beregnet, hvor gode de enkelte skoler er til at løfte eleverne fagligt."
Sådan lyder det i et notat, tænketanken Cepos netop har offentliggjort. Cepos har brugt Undervisningsministeriets såkaldte socioøkonomiske reference over det karaktergennemsnit, man kan forvente på de enkelte skoler ud fra elevernes sociale baggrund hjemmefra Derefter har Cepos set på, hvilke afgangskarakterer skolens elever reelt har fået. Ved at udregne forskellen mellem det forventede resultat og det reelle har man uddraget skolernes undervisningseffekt - altså, om skolerne formår at løfte eleverne over det forventede eller ikke når dertil. Og ud fra det har de ranglistet skolerne.
Men sådan kan man slet ikke konkludere på tallene, lyder det fra professor Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU.
Cepos kupper ministeriet: Rangliste over "gode" og "dårlige" skoler
"Det forventede karaktergennemsnit kan ikke bruges til noget, for der er slet ikke taget højde for nok, når man regner det ud. Det gør for eksempel en forskel, om man har søskende, om familien har bil og sommerhus og mange flere baggrundsvariable, når man skal se på, hvilke forudsætninger de har for at klare sig godt i skolen med den socioøkonomiske baggrund, de har", forklarer professoren.
Skolerne er ens
Han fortæller, at forsker Beatrice Schindler Rangvid i sin tid ved AKF (nu Kora) har forsøgt at rense så grundigt som muligt for den socioøknomiske reference - blandt andet ved at tage de nævnte baggrundsvariabler med. Ved at medtage en lang række variabler, som altså skal sørge for, at elevernes påvirkninger fra opvækst og hjemmet ikke har en indflydelse på udregningen af deres forventede resultater i skolen, nåede hun frem til, at 80 procent af de danske grundskoler statistisk set er ens, forklarer han.
Rangliste på tyndt grundlag
"Det vil altså sige, at den samme elev ville klare sig på præcis samme måde, hvis han eller hun gik på en af de 80 procent af skolerne, som statistisk set er lige gode", siger han og fortsætter:
"De 10 procent, som klarer det dårligere, og de 10 procent, som klarer det bedre, kunne det måske være interessant at se på - men rigtig langt hen af vejen giver rangordningssystemet af de danske grundskoler ingen mening, fordi de simpelthen er lige gode".
