Ledelsen på Utterslev Skole oplever, at de forenklede Fælles Mål fungerer rigtig fint som udgangspunkt for den fælles forberedelse. Utterslev Skole arbejder med selvstyrende team og fleksible skemaer, og det er årgangsteamene, der planlægger og forbereder undervisningen i fællesskab - nu med udgangspunkt i de nye Fælles Mål. Når et forløb planlægges, deler lærerne opgaverne i mellem sig, så det for eksempel er én lærer, der introducerer dagens arbejde for eleverne for hele årgangen.

Fælles Mål 2015: Dansk-elever kan mærke målene 

For souschef Alice Jacobsen og leder af læringsmiljøet Pia Mølholm er de nye mål ikke en revolutionerende ændring:

"Men progressionstænkningen er blevet tydeligere", fremhæver hun og understreger vigtigheden af, at man løbende gør status. På Utterslev Skole ønsker ledelsen, at man arbejder med periodeplaner, hvor teamet hele tiden tager bestik af den forrige og den igangværende periode på maksimalt ti uger, når de planlægger den næste.

Kan de nye Fælles Mål og læringsmålsstyringen betyde, at der bliver mindre sved på panden i idræt, mindre dannelse i dansk og mindre mulighed for at gribe for eksempel folketingvalget og lave noget aktuelt i samfundsfag?

"Valget tager vi på morgensamlingerne. Der tager vi tit aktuelle emner op", fortæller Alice Jacobsen om de 20 minutter, hvor hele årgangen er samlet hver dag - for udskolingens vedkommende tre gange om ugen. Her fremlægger elever for hele flokken, der spilles og synges, og der er fælles undervisning, og her var angrebet på Charlie Hebdo og ytringsfriheden for eksempel på programmet, da det var aktuelt, og folketingsvalget i valgkampen.

"Vi er også meget flittige til at benytte os af Københavns Kommunes åben skole-tilbud og tage på ekskursioner", siger Pia Mølholm og mener, at Utterslev-lærerne er meget opmærksomme på, at læring skal ske på mange forskellige måder og ikke mindst gennem oplevelser.

Fælles Mål 2015: Arbejdstiden er den største udfordring 

Mål for eleverne

Utterslev Skoles lærere har brugt Fælles Mål i deres planlægning i årevis, og især i de mange projekter på tværs af fag eller årgange har lærerne også været vant til at fastlægge mål og teste eller evaluere, om eleverne har nået målene. Den ændring, som ledelsen har skullet stå i spidsen for i det forløbne skoleår, har især handlet om at inddrage eleverne i at fastlægge, forstå og nå målene for et forløb eller en enkelt lektion, så såvel lærerens undervisning som elevernes læring styrer mod konkrete mål.

Skolens tre ledere - skolelederen, souschefen og skolens leder af læringsmiljøet - er også nærmeste ledere for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Souschef Alice Jacobsen fortæller, hvordan hun som leder oplever, at eleverne tager målene til sig:

"Jeg var med til introduktionen af et nyt forløb i matematik på 4. årgang, hvor læreren spurgte eleverne, hvordan man efter tre uger skal kunne se, at de er blevet dygtigere til procentregning. En pige rakte hånden op og foreslog, at de tog en før-test og så en ny test efter tre uger, så man kunne se, om de var blevet bedre. Det viser jo, at hun har forstået ideen!"

Læreren havde udvalgt og formuleret otte forskellige mål for det tre uger lange forløb, og hver elev skulle så vælge et eller to mål, ud fra hvad han eller hun vil være bedre til og har brug for at blive bedre til.

Ministeriet: Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk  

It til tidsbesparelse

Utterslev-ledelsen har store forhåbninger til it-værktøjet KMD Education, som 2. årgang har afprøvet i år, fordi det ser ud til at kunne - med tiden i hvert fald - bruges af både elever, lærere og forældre og ikke mindst fordi det ser ud til at kunne spare kostbar forberedelsestid.

"I systemet kan læreren fastlægge målene for det kommende forløb og differentiere de tekster eller opgaver, de enkelte elever skal arbejde med. Eleverne kan vælge, hvilke mål de hver for sig vil arbejde med at blive bedre til, og så bliver elevplanen til undervejs, så forældrene kan gå ind og se, hvad barnet har lært", fortæller leder af læringsmiljøet Pia Mølholm. "Så skal man ikke sidde en gang om året og skrive elevplaner - så bliver det en løbende proces".

Systemet kan generere grafiske modeller, som viser hver enkelt elevs fremskridt, og man kan arbejde med både test som evalueringsmetode, selvevaluering og lærerens evaluering. Utterslev-lederne lægger meget vægt på at vise eleverne, at evaluering kan være alt muligt andet end test - for eksempel har lærerne på 5. årgang besluttet at arbejde med portfolio, hvor eleverne samler egne produkter og viser dem til forældrene. Skolen har også altid elever med til messer, konferencer og andre arrangementer, hvor skolen bliver inviteret til at vise for eksempel de mange projekter, skolen har som naturfaglig profilskole.

"Det er eleverne, der fortæller, så de er næsten alle sammen virkelig gode til og vant til at fremlægge for en stor forsamling", fortæller Alice Jakobsen.

Teamene har også været meget flittige til at lave egne læremidler, men den produktion har lidt under Lov 409 med den begrænsede forberedelsestid. Pia Mølholm håber, at KMD Education kan bruges til i højere grad at dele de hjemmelavede undervisningsforløb, så hver lærer eller team kun behøver at tilpasse et givet forløb til sig selv og sine egne elever.

Tid til samarbejde

Hvis Pia Mølholm og Alice Jakobsen skal give råd til skoleledelser, der skal implementere de nye Fælles Mål i år, siger de:

"Hvis lærerne ikke allerede arbejder i team, skal de gøre det, og så skal ledelsen sikre, at der er de nødvendige positioner i skemaet, hvor teamet har mulighed for at mødes og samarbejde, beslutte og reflektere i fællesskab".

Med folkeskolereformen er det klassiske pædagogiske råd afskaffet. På Utterslev Skole har ledelsen i stedet indført et ugentligt dialogmøde for alle lærere og børnehaveklaseledere. De tre ledere har sat ind med ledelsesbaseret coaching, hvor de regelmæssigt mødes med de årgangsteam, de hver for sig er nærmeste leder for og coacher lærerne på en problemstilling, teamet har ønsket at tale om. Fagmæssigt vil ledelsen også gerne styrke fagudvalgene og har prioriteret uddannelse af flere faglige vejledere næste år.

"Vi kommer også mere ud end tidligere og observerer undervisning, og det er fedt at arbejde med den tætte kontakt til årgangsteamene, men det er en udfordring at finde ledelsestid til det, når vi jo for eksempel også har meget arbejde i relation til inklusionen", fortæller Alice Jakobsen.

Med den nye folkeskolelov har eleverne kun krav på et specifikt timetal i dansk, historie og matematik. For de øvrige fags vedkommende er det indholdet, der styrer.

"Det bliver spændende, om vi kan finde ud af at måle på, om eleverne har lært, det de skulle i et fag, frem for om de har fået de timer, de skulle have".

Sommeruni

"Sommeruni" for lærere i Københavns Kommune sidste sommer havde læringsmålsstyring med udgangspunkt i de nye Fælles Mål på programmet, og på Utterslev Skole blev lærerne bedt om at melde sig på netop de kurser. Men kurserne var fagdelt, så selvom den samme lærer jo nemt kan undervise i både matematik og natur/teknologi, måtte hun vælge ét af fagene, og hun havde ingen mulighed for at komme på kursus sammen med sit team.

"Det undrede os faktisk, at det var så fagorienteret. Det var ikke optimalt", synes Pia Mølholm, der er leder af læringsmiljøet på Utterslev Skole i København. "Vi ville godt have haft, at teamene havde fået en generel fælles indføring i at arbejde med læringsmål, og lærerne har også savnet at være sammen om det".

Modellen gentages i år, men der vil Utterslev benytte sig af muligheden for at gøre den tredje dag valgfri. Den placeres så i oktober og kommer til at handle om, hvordan årgangsteamene kan bygge videre på arbejdet med læringsmål.