I år arbejder lærerne efter ren Lov 409, men næste år bliver der mulighed for flextid for alle lærerne i Vejle, fortæller formand for Vejle Lærerkreds Rikke Vagn-Hansen.

Lærerne i Vejle får mulighed for flextid

Vejle Kommune og lærerkreds er blevet enige om en fælles forståelse om lærernes arbejdstid. De 15 punkter om arbejdstid fra overenskomsten mellem KL og Lærernes Centralorganisation har banet vejen, fortæller kredsformanden i Vejle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rammer for flextid på Vejles skolerskoleåret 15/16

1: Der skal være reel mulighed for at flexe i tidsrummet mellem6-17

2: Det sker under hensynstagen til skolens drift og i respektfor kerneopgaven og ledelsesretten

3: Der kan flexes i tiden uden for egen undervisning, møder oganden aktivitet som foregår i samarbejde med eksternesamarbejdsparnere og andre ansatte med mindre andet er aftalt medledelsen.

4: Flextidsordningen skal være håndterbar for såvel ansatte somledelsen og er kendetegnet ved:

a)       At den er såubureaukratisk som muligt

b)      At den er baseret på tililds ogdialog mellem ledelsen og de ansatte

c)       At den ansatte ogledelsen har overblik over størrelsen af 'flexkontoen'

d)      At der kan flexes arbejdstid iet omfang på minimum +/- 10 timer

e)       At flexsaldoen skal værei 0 ved skoleårets afslutning

f)        At den enskeltelærer selv er ansvarlig for registrering flextid og via dialog medskolelederen for afvikling af saldo

g)       At ordningen tager hensyntil særlige individuelle behov.

(Se hele forståelsespapiret via link til højre for denneartikel)

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"De 15 punkter giver svar på nogle af de problemer, som er ude i virkeligheden. De har givet et godt afsæt. Vi har haft en god dialog og en drøftelse af arbejdstidspapiret", siger formand for Vejle Lærerkreds Rikke Vagn-Hansen.

Lærerforliget: Et ekstra løntrin og fokus på forberedelsen

Hun har sammen med kommunens chef for Uddannelse og Læring Anette Jensen præsenteret den fælles forståelse for kommunens skoleledere.

"Bare det, at vi står sammen og præsenterer det for skolelederne er et rigtigt godt signal. Vi har valgt at præsentere det, selv om vi ikke er helt færdige. Det vi sender ud, er vi helt sikkert enige om. Men der kan sagtens komme mere til", siger Rikke Vagn-Hansen, og forklarer, at det var vigtigt at melde enigheden ud, nu hvor næste skoleår skal planlægges.  

I det fælles forståelsesnotat indgår blandt andet, at der på alle skoler skal laves en flextidsordning.

Rikke Vagn-Hansen er glad for, at den fælles forståelse er med til at skabe tillid og samarbejde om planlægning af arbejdstiden på alle skoler, og at flextid nu bliver en mulighed for alle lærere.

"Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde hjemme. Ordningen skal give lærerne en bedre mulighed for selv at have indflydelse på deres mødetider", siger Rikke Vagn-Hansen og tilføjer, at den fælles forståelse ikke fixer alle udfordringerne; "Vi er helt med på, at der er masser af andre udfordringer. For eksempel bliver der hverken mere eller mindre forberedelsestid. Kvalitetsdrøftelsen foregår løbende og især i forbindelse med de igangværende budgetdrøftelser. Det handler om politisk prioritering", siger Rikke Vagn-Hansen.

Kommunen: Fleksibilitet er en skal-opgave

Også chef for Uddannelse og Læring Anette Jensen er enig i, det er godt, at kommune og kreds er blevet enige om en fælles forståelse.

"Det første år har vist, at stadig flere skoler har indført flexmodeller, og at mange af dem faktisk også har løsnet dem gennem året. Så vi er helt enige i, at det nu er tiden at lægge fælles rammer for en flexmodel og signalere, at det nu er en 'skal-opgave' på alle skoler at få lavet en model inden for disse rammer, naturligvis på baggrund af en drøftelse i de lokale MED-udvalg", siger chef for uddannelse & læring i Vejle Kommune, Anette Jensen.

Forståelsesnotatet præciserer, at der skal være en reel dialog mellem ledelse og lærere om lærernes opgaveoversigt, og at der skal planlægges med sammenhængende tid til forberedelsen.

"Vi vil gerne kvittere overfor Vejle Lærerkreds for nogle meget konstruktive forhandlinger og for at vi sammen har kunnet nå frem til dette resultat i form af et fælles forståelsesnotat. Forståelsesnotatet tydeliggør vigtigheden af tillid, samarbejde og dialog som fundament for god ledelse og for at drive en god skole. Og det lægger hermed nogle rammer for de enkelte skoler, vi som ledelse og forvaltning naturligvis har et ansvar for at følge op på bliver omsat på skolerne i den ånd, forståelsesnotatet er skabt", lyder det fra Anette Jensen.

Læs mere

Vejles forståelsesnotat