Mens størstedelen af lærerne fortæller, at de ikke har fundet på nye og eventuelt arbejdsbesparende måder at indrette deres arbejde på, så er der 16 procent i undersøgelsen, der har det anderledes. De har sat kryds ved, at de har fundet måder at forberede og organisere sig på, så de har lettere ved at leve op til den nye arbejdsform. Nogle understreger, at det ikke er nyt for dem at arbejde på den måde. De har for eksempel længe arbejdet sammen i team - også om forberedelse og fælles undervisningsforløb.

Spørgsmålet i undersøgelsen fra Scharling Research lød: »Har du (og dine kollegaer og skolen) fundet på nye, eventuelt arbejdsbesparende måder at indrette arbejdet på - herunder forberedelse, organisering på skolen og lignende?« 73 procent svarer nej. Men flere end hver sjette lærer svarer ja, og en del uddyber med eksempler.

Bondo til Ziegler: Tilstedeværelsen er ikke problemet - et er opgavebanken

I kommentarfeltet skriver nogle, at de udleverer facitlister og beder eleverne om selv at rette matematikopgaver og diktater. Andre fortæller, at de har parallellagte skemaer på skolen og derfor bedre kan samarbejde med kollegaerne om fælles forberedelse. Nogle tilføjer dog, at de mangler tid, da samarbejde ikke nødvendigvis er tidsbesparende.

Øget videndeling, fælles årsplaner og fælles forberedelse er vejen frem, skriver lærerne i deres kommentarer.

»Vi udarbejder ens årsplaner og deler det ud med at finpudse. Vi planlægger det overordnet for hinanden ved at dele det op, og så sætter vi vores eget præg på det. Den udvikling synes jeg er fed«, skriver en lærer.

»Vi laver for eksempel kursus i grammatik, som vi bruger på en hel årgang, mens andre forbereder romanlæsning«, lyder en kommentar.

Men andre er mindre positive over for udviklingen og skriver: »Jeg retter ikke længere skriftlige opgaver. Dem er eleverne holdt op med at aflevere til mig«.

»Vi har indført ugeskema, indtil videre betyder det rent bogsystem og røv til sæde det meste af tiden«, skriver en anden.