Det fremgår af Helene Røssels diplomprojekt "Menneskesyn og empowerment i den  vidtgående specialundervisning" fra professionshøjskolen UCC. Efter at have arbejdet inden for den vidtgående specialundervisning i nogle år er hun blevet opmærksom på den uafklarethed, der ofte ligger i læringsmålene for elever med funktionshandicap. "Den vidtgående specialundervisning er som udgangspunkt ikke omfattet af inklusionsindsatsen, men lokale skoleøkonomiske diskurser har alligevel medført, at specialskoler i visse kommuner er lukket helt ned," skriver af Helene Røssel, og fortsætter: "Jeg oplever desuden, at specialundervisningen i den verserende samfundsdebat om inklusion bliver reduceret til at omhandle pædagogiske metoder og indretning af klasselokaler, og at vi mangler en grundlæggende debat om læringsmålet for denne elevgruppe." I diplomprojektet hæfter hun sig ved, at der i FN´s handicapkonvention står, at børn med funktionshandicap har ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggøre deres ret til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn. "Bistand kan forstås som både undervisning og støtte, og jeg opfatter udsagnet således, at empowermenttænkningen skal være udgangspunktet for dette. Jeg er derfor interesseret i at se på læringsmålene i den vidtgående specialundervisning for derigennem at afdække, hvilke logikker og rationaler der ligger bag den umiddelbare tankegang," skriver Helene Røssel. Diplomprojektet viser, at de lærere, der medvirker i undersøgelsen, på den ene side opstiller ønsker og mål, der lægger sig op ad den sociale models forståelse af livsbetingelserne for mennesker med funktionshandicap, og på den anden side er forankret i en praksis, der gør og vil noget andet. Der er ingen tvivl om, at empowermenttænkningen ligger lærerne på sinde, men operationaliseringen af empowerment i både skolens og specialundervisningens rammer er dilemmafyldt. "Lærernes professionsidentitet og specialpædagogikkens selvforståelse kan være medvirkende faktorer til den divergens, der viser sig i min analyse. Den bistand og støtte, der udspringer af et ønske om at understøtte elevernes empowerment, kommer således til at fungere som barriere og modstand," står der i det konkluderende afsnit. Ønsker man empowermenttanken implementeret i den vidtgående specialundervisning, er det opmuntrende at se, at lærernes idealer i vid udstrækning allerede peger på empowerment.  Det betyder, at en nytænkning af den vidtgående specialundervisnings formål kan tage udgangspunkt i disse idealer. Men det er nødvendigt, at faggruppen bliver bevidst om sit menneskesyn, samt deres egen rolle i stigmatiseringen og fastholdelsen af eleverne i bestemte stereotype positioner. Lærerne er ifølge diplomprojektet også nødt til på praksisplan i højere grad at fortolke folkeskoleloven og fælles mål, så det giver en langsigtet mening for elevgruppen i den vidtgående specialundervisning, frem for at forholde sig til læringsmålene som en entydig retningsangiver i den aktuelle undervisning. Ifølge Helene Røssel er der mindst tre interessante problemstillinger: Hvordan får man skolernes tankegang om specialundervisningen og dennes rolle til i praksis at støtte op om empowerment?  Hvordan kan lærernes tilgang til planlægning og udførelse af undervisningen tage udgangspunkt i et procesdidaktisk perspektiv og en problemorienteret og deltagerstyret forståelse af læring, frem for en mål-middel-didaktik, der blandt andet bygger på en færdighedsorienteret læringsforståelse?  Og empowerment handler i høj grad om at eleverne skal udvikle kompetencer, der sætter dem i stand til at deltage og blive hørt. Det er derfor helt essentielt, at elevernes udtrykte meninger bliver brugt konkret og fremadrettet i planlægningen af fremtidige læringsmål. Se hele diplomprojektet til højre under EKSTRA: Menneskesyn og empowerment i den vidtgående specialundervisning