Faget historie i folkeskolen sidder fast i bevarende og bagudskuende position, skriver Henriette Aaby Enevoldsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Jelling ved UC Lillebælt. Det kan skyldes, mener hun, at man fra politisk side ønsker at støtte et nationalt fokus i den offentlige bevidsthed, eller at der ikke er blevet rokket synderligt ved det generelle, statiske syn på, hvorfor der undervises i historie i skolen. »Jeg tror, at svaret er en kombination,« skriver Henriette Aaby, som vil undersøge, hvordan kreativitet og innovation kan blive integreret i tænkningen om og praksis i faget historie i folkeskolen. I sin søgen efter en skole, der ville lægge elever og historietimer til bachelorprojektet fandt hun ud af, at ikke alle historielærere ser så selvfølgeligt på kreativitet og innovation i historie, som hun gør. »Hvor jeg selv kun havde haft fokus på hvordan, blev jeg mødt med en statisk nedsivningsteori, massive forbehold og i særdeleshed et hvorfor,« fortæller Henriette Aaby. Hvorfor inddrage kreativitet og innovation i historie? Risikerer vi at bruge de sparsomme lektioner uden at nå dét, som vi egentlig skal nå i historietimerne, lød det fra lærerne. »Det var først i mødet med disse spørgsmål og forbehold, at jeg rigtigt forstod uenigheden om, hvad sigtet med faget er,« mener hun og efterlyser en diskussion af fagets berettigelse i nutidens og fremtidens Danmark. I sin litteratursøgning fandt Henriette Aaby flere interessante materialer om innovativ historieundervisning, men de handlede alle om forløb, som læreren havde udtænkt. Det var altså læreren, der havde været kreativ og innovativ. Men det er eleverne, der skal være skabende og lege med historiske begivenheder og nutidige problemstillinger, så de kan få gang i kreativiteten og det innovative, fortæller Henriette Aaby, som ikke fandt ét eneste bud på, hvordan det kan gøres. Det betød til gengæld, at hun pludselig stod med en yderst relevant problemstilling til sit bachelorprojekt, og det førte til følgende problemformulering: »Hvorfor og hvordan skal vi facilitere historieundervisning, der inddrager elevernes kreativitet og innovationskompetencer?«

Soldater i konkurrencestaten Skal nutidens skoleelever betragtes som soldater i konkurrencestaten, spørger Henriette Aaby i sin konklusion. »Det mener jeg bestemt ikke,« svarer hun selv. Nok er folkeskolen vidensamfundets vækstmotor, men det har altid været skolens opgave at danne og uddanne borgere, der er parate til at træde aktivt ind i det eksisterende samfund og påvirke dets bevægelse og udvikling, fordi samfundet er dynamisk og udgøres af summen af de menneskelige kræfter, det indeholder. »På trods af konkurrencestatens økonomiske og faglighedsorienterede diskurs, er det fortsat skolens opgave både at bidrage til den enkeltes identitetsudvikling og mulighed for selvaktualisering samt at sikre eleverne de kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for at kunne tage stilling og handle på demokratisk vis i verden - og for at kunne bidrage til udviklingen af det samfund, som de gerne vil leve i,« skriver hun. Historie opleves af mange elever som et tørt og kedeligt fag med fortællinger fra en fjern fortid, der skal terpes og læres udenad. Det går ud over elevernes engagement og læring. Men sådan behøver det ikke at være, for faget rummer en unik mulighed for at styrke elevernes handlekompetence og demokratiske dannelse, mener Henriette Aaby. I arbejdet med epoketypiske nøgleproblemer kan eleverne blive præsenteret for etiske og samfundsmæssige problemstillinger, der kan bidrage til deres historiebevidsthed og anskueliggør samfundets handlingsspillerum, argumenterer hun. Men problemstillingerne kan have nok så meget historiefaglig relevans og dannelsesmæssig værdi, for elever tolker dem let som meningsløse og uvedkommende, når undervisningen tager udgangspunkt i en tid eller kontekst, der ligger langt fra elevernes hverdagsliv. Der er altså gode argumenter for at planlægge historieundervisningen ud fra en »pragmatisk historiebrug og en lægdidaktik, der tager afsæt i reelle og virkelighedsnære læringskontekster«, mener hun »At inddrage elevernes kreativitet og innovationskompetencer i historietimerne handler ikke blot om at bidrage til velfærdens overlevelse, men i langt højere grad om at udvikle elevaktiviteter, der lægger op til refleksion, diskussion og selvstændig handling med henblik på at engagere eleverne i faget og bidrage til et mere pragmatisk læringsudbytte.« Det er bare ikke så let, som det måske lyder, for »mange historielærere frygter at give køb på opfyldelsen af historiefaglige mål, fordi de ingen erfaring har med denne tilgang til faget og derfor savner eksempler på, at det didaktisk, praktisk og fagligt lader sig gøre.« Første skridt er, »at vi tør sætte faget fri af historiens snærende bånd og tage afsæt i et fagligt og et samfundsorienteret perspektiv, der inddrager og bearbejder fortiden ud fra en nutids- og fremtids- mæssig relevans,« mener Henriette Aaby. »Med dette skridt ryddes de væsentligste forbehold af vejen, og gør det lettere for os at omstille hjernen til mere anvendelsesorienterede paradigmer, hvor eleverne bliver kreative og innovative historieskabere og kritiske historiebrugere.« Desværre savner dette perspektiv støtte i folkeskolereformen. »Det tyder for mig at se på, at der i Undervisningsministeriets styredokumenter ikke er en udtalt opbakning til at fritage faget fra sit bagudskuende og bevarende sigte,« skriver hun. Det bliver altså historielærere, der må gå vejen i et forsøg på at gøre faget begribeligt og vedkommende for eleverne. »De kreative innovationsprocesser bør sigte mod at udvikle elevernes evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet for at uddanne og danne fremtidens handlekompetente historiebrugere. Historiebrugere, der forstår værdien af at kunne forholde sig kritisk og undrende over for den virkelighed, som de bliver præsenteret for og desuden er bevidste om, hvordan de kan påvirke samfundsudviklingen og gøre deres indflydelse gældende, til glæde for dem selv og i solidaritet med andre,« skriver Henriette Aaby Enevoldsen og hilser den "sidegevinst" velkommen, at skolen »måske samtidig lykkes med at uddanne kreative og innovative borgere, der får let ved at omstille sig i en superkompleks fremtid og kan tilbyde lige netop dét, som vi tror, at fremtidens arbejdsmarked efterspørger i den globale konkurrence.« Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: På vej mod handlekompetente historiebrugere - kreativitet og innovation i historieundervisningen