Psykolog: Lærere er bange for at tale om psykisk sygdom med eleverne

To-fire elever i hver klasse har psykisk sygdom tæt inde på livet. Lærerne oplever, at flere elever mistrives på grund af forældrenes sygdom, men halvdelen føler sig ikke rustet til at tage emnet op i klassen, viser ny undersøgelse.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Psykiatrifonden blandt 549 lærere svarer hver anden, at de kun »i nogen grad« føler sig klædt på til at tale med deres elever om psykisk sårbarhed og sygdom.

Lærerne i undersøgelsen oplever samtidig, at andelen af elever, der mistrives på grund af psykisk sygdom i familien, er stigende. Lige nu er 500.000 danskere ramt af en psykisk sygdom. Det betyder, at der i hver eneste klasse sidder mellem to og fire elever, der er påvirket af det. Enten fordi de selv har en psykisk lidelse, eller fordi de kender nogen, der er syge.

Blandt de lærere, der har svaret på Psykiatrifondens spørgeskema, har mere end halvdelen AKT-funktion. At være AKT-lærer indbefatter netop, at man kan tackle problemstillinger omkring elevernes trivsel.

Lærer taler om angst og depression med 2. klasse

 Mange er berøringsangste

Det kommer imidlertid ikke bag på psykolog i Psykiatrifonden Charlotte Diamant, at mange lærere finder det vanskeligt at tale om psykisk sygdom med eleverne. Selv da hun arbejdede som psykolog på en kostskole for anbragte børn, hvor lærerne havde træning i at tale med børn, der har det svært, oplevede hun, at lærerne var berøringsangste, når det kom til psykisk sygdom.

»Problemet er ofte, at man er bange for, hvad der vil ske, når man tager emnet op. Er det en kasse med giftige slanger, der springer op, når jeg først går i gang? Lærerne føler nok ikke, at de er klædt på til at håndtere det svære, der måtte komme«, siger hun og forstår dem godt:

»Lærere er jo som oftest lægpersoner i den her sammenhæng, og den viden, de har om psykisk sygdom, er ikke nødvendigvis faktuel«.

Kan jeg gøre ondt værre?

Charlotte Diamant bemærker dog, at der de seneste år er kommet mere fokus på psykisk sygdom, og langt flere lærere i dag end tidligere anerkender psykisk sygdom i familien som en mulig årsag til, at en elev fungerer dårligt i skolen. Men samtidig forstår hun også de lærere, der kan være bange for at gøre mere skade end gavn ved at tage emnet op i klassen. Hun ser en klar sammenhæng mellem, hvor tabubelagt emnet er i voksne kredse, og i hvor høj grad lærere føler sig i stand til at tale om angst, mani og depression med deres elever.

»Vi voksne er jo vokset op i et samfund, der var fyldt med tabuer. Så vi kender ikke rigtig sproget«, pointerer hun. Men når det så er sagt, er hendes og Psykiatrifondens budskab, at man ikke behøver at være spor bange for at snakke om det:

»Fra børn, der er i familie med psykisk syge, ved vi, at man ikke kan gøre skade ved at tale om det. Man kan allerhøjst ramme lidt ved siden af. Men i de fleste tilfælde vil man have åbnet for et emne, som vil lette utrolig meget«, siger hun.

På Guldberg Skole i København, hvor Maj Kalfod er lærer i 2. klasse, har flere af eleverne oplevet psykisk sygdom i den nærmeste familie. For nylig afprøvede hun Psykiatrifondens nye undervisningsmateriale om psykiske lidelser. Læs om hendes oplevelse af at tage emnet op på side 34.

Undervisningsmaterialet til »Snak om det« kan hentes gratis på psykiatrifonden.dk