13-årige Kristian Sørensen har standset vægtøgningen og fået boostet sit selvværd.
Foto: Randers Kommune
Overvægtige børn tager familien med på livstilsændring
Randers Kommune står bag projektet 'Nu rykker vi!', der hjælper overvægtige børn med at få styr på vægten og selvværdet i top. Her er familien en vigtig ingrediens i slankeopskriften.
NU RYKKER VI!
- 'Nu rykker vi!' er et pilotprojekt i Randers Kommune, der erstøttet af Sundhedsstyrelsens satspulje, der skal hjælpeovervægtige unge i 10 udvalgte kommuner.
- Projektet løber fra december 2012 til december 2015.
- Tilbuddet gælder til kommunens 6.-9. klassere.
- Der er opstart to gange om året i februar og september.Deltagerene bliver delt op efter alder og køn. Der er omkring ottepå hvert hold. Hvert hold varer ca. 10 måneder.
- Projektet har sat midler af til at hjælpe 160 børn og deresfamilier over den treårige periode. Indtil videre har omkring 90familier deltaget.
- Det er en forudsætning for deltagelsen, at familien er med indeover projektet.
- Læs mere via linket til højre
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Randers har det kommunale tilbud 'Nu rykker vi!' indtil videre hjulpet 90 børn med at få styr på vægten. Projektets fokus er ikke kun, at de unge får styr på vægten, men også at de trives og får øget selvværd. Derfor mødes de unge i alders- og kønsopdelte grupper og modtager ved siden af kostvejledning, familiesamtaler og motion.
En af dem, der har fået vægtnålen under kontrol, er 13-årige Kristian Sørensen, for hvem de ekstra kilo har medført mobning og skoleskift. I februar begyndte han i projektet, hvor det at møde jævnaldrende med samme udfordring har gjort en kæmpe forskel:
"Jeg er meget gladere og har fået det meget bedre med mig selv. Jeg har fået nye venner, der har samme problem. Det er helt vildt dejligt", fortæller han.
Blog: Elever med overvægt og trivsel
Både vægttab og selvværd Randers er en ud af ni kommuner, der har fået tildelt penge fra Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt "Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge 2012-2015", hvor der arbejdes med overvægt hos 6.-9. klasser. Ifølge 'Nu rykker vi!'-projektleder Rikke Kamstrup Knudsen er overvægt hos netop den målgruppe den sværeste at arbejde med. Det er her, man har mindst erfaring og evidens.
"Man ved lidt om, hvad der fungerer for både voksne og børn, når det kommer til vægttab, men de unge har mere selvbestemmelse og kan handle på egen hånd", forklarer Rikke Kamstrup Knudsen. De unge bestemmer, i modsætning til mindre børn, selv om de spiser uden for de planlagte måltider - og hvad de vælger at spise.
Kommunerne har selv haft frihed til at skabe resultaterne. I Randers Kommune består det 10 måneder lange forløb ikke kun af løbeture og kostomlægning. Det er, ifølge Rikke Kamstrup Knudsen, et tilbud med to indsatsområder:
"Det ene område er kost, motion, søvn - den del, der handler om vægttab. Det andet område handler om trivsel og selvværd".
Uundværlig identifikation Da de deltagende børn stadig vokser og udvikler sig, er der særligt fokus på kostomlægningen - noget, der kræver familiens hjælp og engagement. Ved siden af de jævnlige møder blandt de unge, er der også indlagt familiesamtaler og ditto aktiviteter undervejs i forløbet. Det er derfor en forudsætning, at familien er lige så motiverede som de overvægtige deltagere.
Jeanette Sørensen, der er mor til Kristian, fortæller, at hele familien er involveret i sønnens vægttab. De ekstra grøntsager er ikke kun forbeholdt ham.
"Vi involverer os, fordi han ikke skal føle sig alene om det her. Det var vigtigt for mig, at dette forsøg blev en succes", fortæller hun og hentyder til de fejlslagne gange, hvor hendes søn ikke har oplevet den samme motivation.
Både Kristian Sørensen og hans mor er ikke i tvivl om, at identifikationen i projektgruppen har hjulpet ham til at holde gejsten.
Kompetenceboden Omtrent en gang om ugen cykler Kristian Sørensen fra sin nye skole og over til Nyvangsskolen, hvor gruppemøderne bliver holdt. Holdets seks drenge hilser, spiser, snakker og spiller noget bold. Det er uformelt blandt de nye kammerater, men de er der for at lære - både om gode kostvaner, teenageres søvnmønstre og hvordan man langsomt får selvværdet i orden.
En af de selvværdsøvelser, som Kristian Sørensen og de andre unge i 'Nu rykker vi!' får kendskab til, er 'Kompetenceboden'. Her skal de hver især skrive tre ting, de synes, de er gode til og tre ting, de gerne vil være bedre til. Så bliver de efterfølgende matchet, så den, der er god til noget, kan hjælpe en, der gerne vil være bedre til netop det.
Kristian Sørensen har, efter han er begyndt i projektet, stoppet sin vægtøgning. Men det er ikke kun ham, der har succes med tilbuddet:
"Vi har ret flotte resultater, hvor der er mange børn, der falder i vægtkurve og stiger i selvværd. Det er vores klare vurdering, at det hjælper", fortæller projektleder Rikke Kamstrup Knudsen.
Læs mere
Læs mere om 'Nu rykker vi!'