Lolland Kommune giver med tryghedspapiret en "tilkendegivelse" om et loft over lærernes undervisningstid og antal arbejdsdage samt mulighed for flextid og varslingsregler. Desuden får lærerne en arbejdskalender.

Undervisningsloftet bliver på 870 timer, eller hvad der svarer til 29 lektioner om ugen. For nyuddannede bliver det 780 timer, svarende til 26 ugentlige lektioner. Lærerne kan maksimalt blive sat til at arbejde 210 dage om året. Muligheden for flextid aftales direkte med skolelederen. 

"Der er nogle fornuftige ting i tryghedspapiret, og så er der også nogle ting, som vi ikke er enige i. Kommunen ville ikke indgå en rigtig lokalaftale, så derfor er det her meget bedre end ingenting", siger kredsformand for Lolland-Falster Lærerforening, Henrik Hansen.  

Ingen udsigt til lokalaftale i Lolland Kommune

"I Tryghedspapiret bliver der fra kommunens side udtrykt nogle holdninger og tilsagn om, hvordan kommunen ser lærernes arbejde frem over. Det er vi glade for. Der står blandt andet, at skolelederne skal sørge for, at der bliver tid til forberedelse", siger han.

Lærerne skal arbejde mere end andre (Opdateret 14.05.14 kl. 13.52)

Der er dog også elementer i 'tryghedspapiret', som lærerkredsen ikke er glade for. Bruttoarbejdstiden bliver for lærerne næste år 1931,4 timer, hvor det for andre kommunalt ansatte er 1924 timer. Dermed skal lærerne arbejde en dag mere end andre kommunalt ansatte, og det ville lærerkredsen ikke skrive under på.

Skolesektorchef i Lolland Kommune, Bjarne Voigt Hansen, kan ikke se noget problem i, at lærerne skal arbejde en dag mere om året end andre kommunalt ansatte.

"Kommunen har blot forholdt sig til den lov om arbejdstid, der gælder på nationalt plan", siger han.

Da kommunen og kredsen ikke kunne finde hinanden på alle punkter, har Henrik Hansen kun sat sin underskrift på en fælles erklæring med kommunen, om at parterne er enige på nogle områder og uenige på andre. 

"Vi ville gerne have accepteret og tilsluttet os tryghedspapiret, men kommunen var ikke interesseret i at finde en fælles løsning og ville ikke have os til at skrive under. Nu nøjes vi med at tage tryghedspapiret til efterretning", siger han.

Sektorchef: Vi vil skabe tillid og give lærerne tryghed

Selvom der ikke er indgået en aftale, mener sektorchef Bjarne Voigt Hansen, at lærerne kan være tilfredse med tryghedspapiret, fordi det peger på bedre arbejdsforhold, end dem som lov 409 om arbejdstid foreskriver.

Lolland-Falster: Håbet om en lokalaftale lever igen

"Hele aftalesystemet er med lov 409 ændret. Derfor har vi ikke indgået en aftale, som man kender det fra tidligere år", siger han.

"Jeg tror ikke nødvendigvis, at en juridisk bindende aftale vil skabe større tillid eller sikkerhed for lærerne. Det er ikke kun underskrevne aftaler, der er bindende, det er også de tilkendegivelser, vi som ledelse giver, der binder os. Jeg vil efterleve det, der står i tryghedspapiret og den fælles erklæring, som er underskrevet af lærerkredsen. Sammen med kredsen er vi glade for det stykke arbejde, der er udført".

Tidligere på året afviste kommunen blankt at lave nogen form for aftale med lærerne. Krav fra flere oppositionspartier førte dog til en række dialogmøder mellem lærerkreds og den administrative ledelse i kommunen. Dialogmøderne har nu mundet ud i Tryghedspapiret, som er forvaltningens tilsagn til lærerne om for eksempel undervisningsloft.

Se danmarkskortet: Kommuner indgår læreraftaler mod KL's anbefalinger

"Grunden, til at vi har udarbejdet tryghedspapiret, er, at der sker store forandringer for lærernes arbejdsforhold. Det er vigtigt at skabe tryghed for lærerne", siger Bjarne Voigt Hansen.

"Jeg tænker, at vi sammen med vores lokale lærerkreds og skolernes tillidsrepræsentanter og MED-udvalg får defineret, hvad det er for nogle udfordringer, vi står over for i den kommende tid", siger han.