Det er et år siden, Kasper Broeng og hans kolleger mødtes foran skolen og hilste på de få forældre og de få tjenestemandsansatte kolleger, der mødte om morgenen den 2. april
Foto: Karen Ravn
Spændte på flex-tid
Lærerne på Østervangsskolen håber på, at ledelsen kan leve op til intentionerne om en vis fleksibilitet og afspadsering, fortæller tillidsrepræsentant Kasper Broeng. I Roskilde har man fået de arbejdstidsregler, lærerne kæmpede imod under lockouten.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Roskilde er, hvad man kunne kalde en KL-kommune. Det eneste, byrådet har vedtaget, er, at lederne skal huske at give lærerne 215 timer til alt ikke-undervisning, det vil sige individuel forberedelse, fælles forberedelse, forældresamarbejde og så videre", fortæller Kasper Broeng nu et år efter, at Folkeskolen mødte ham foran skolen på lockoutens første dag.
Han har sammen med sin suppleant og arbejdsmiljørepræsentanten været indkaldt til drøftelser med skoleleder Lars Nielsen om, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges på Østervangsskolen. Og i sidste uge fik de hans udspil og kunne præsentere det for lærerkollegiet. 207 arbejdsdage - de 200 skoledage plus to dage ved sommerferiens start til at afslutte året, videndele og forberede næste skoleår og uge 32 med to dage med fælleskommunalt indhold og tre til fælles forberedelse. Det medfører, at hver lærer skal være på skolen i 40,75 timer om ugen hele skoleåret.
Lockout-tv: Roskilde-lærere holder vagt foran rådhuset
Afspadsering efter individuel aftale
Ideen er så, at lærerne får mulighed for at flexe i ydertimer uden undervisning eller møder, sådan at de efter individuel, konkret aftale med ledelsen kan møde senere eller gå tidligere og lave noget af deres forberedelse hjemme. Til gengæld skal denne fleksibilitet så også dække skolens Årsfest, forældremøder, motionsnat og andre planlagte aftenarrangementer.
"Vi vil få ulempetillæg for arbejde efter kl. 17, men ikke overtid", fortæller Kasper Broeng. Han sidder selv i skolebestyrelsen med et møde en gang om måneden fra 19 til 22, og selvom han som tillidsrepræsentant har færre undervisningstimer, er han ikke sikker på, det vil kunne lade sig gøre at flekse svarende til al den tid, han skal afspadsere, fordi man jo kun må flekse i ydertimer. Læsevejlederen er i en tilsvarende situation, fordi en del af opgaven som læsevejleder er at deltage i forældremøder i mange klasser, ligesom flere af sproglærerne plejer at deltage i flere forældremøder end de to, flertallet kan nøjes med.
"Så der er nogle, der synes, det vil være mere rimeligt med helt fast arbejdstid - 40,75 timer om ugen. Men det vil umuliggøre fleksibiliteten for mange af kollegerne, som har små børn, de skal nå hjem at hente. Så nu ser vi hen til efterårsferien, om det kan lykkes at få afspadseret nok", siger Kasper Broeng.
"Det går ud over eleverne"
Han oplever en god stemning blandt lærerne og gode intentioner hos ledelsen - men lockouten er bestemt ikke glemt, understreger han.
