En del af de 9. klasse-elever, som skal til mundtlig prøve i kristendomskundskab, historie eller samfundsfag til sommer, får 24 timer til at udarbejde et produkt og forberede deres fremlæggelse før selve prøven
modelfoto: Istock
Forsøg: 24 timers forberedelse til mundtlig prøve
Der har været stor interesse for at afprøve de to nye projektorienterede prøveformer til udtræksprøverne i kristendomskundskab, samfundsfag og historie til sommer.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der har været arbejdet med flere forskellige prøveformer i den korte tid - otte år - der har været afgangsprøver i de tre humanistiske fag. Det første år var prøven skriftlig, fordi der ikke var taget højde for udtræksprøver i lærernes daværende arbejdstidsaftale. Det følgende år var der frit valg mellem skriftlig og mundtlig prøve, og siden har prøven været mundtlig.
Skriftlige prøver går ud over karaktererne
Sidste år var der så for første gang mulighed for - på forsøgsbasis - at afprøve to nye prøveformer. Én med selvvalgt problemstilling og en 24-timers-model. Begge former afprøves igen til sommer, og for begge modellers vedkommende vælger eleverne selv, om de vil gå op alene eller i grupper.
Udgangspunkt i et produkt
Ved prøven med selvvalgt problemstilling vælger eleverne en problemstilling og udarbejder et produkt, som de går til prøve i. Produktet - en video, en tegneserie, en powerpointpræsentation, en dans eller noget helt andet - udarbejdes i de sidste undervisningstimer i faget før eksamenstiden. På selve prøvedagen får eleverne forberedelsestid til at arbejde med nogle uddybende spørgsmål og går så ind og holder et oplæg med udgangspunkt i produktet. Til slut samtaler elev(er), lærer og censor om oplægget.
Blog: Endnu et år med nye prøveformer
Ved 24-timers-formen trækker eleven/eleverne et prøveoplæg og har så 24 timer til at forberede sig og udarbejde et produkt.
Så mange klasser afprøver de nye prøveformer til sommer:
Samfundsfag Prøve med 24 timers forberedelse: 100 klasser/hold Prøve med selvvalgt problemstilling: 201 klasser/hold
Historie Prøve med 24 timers forberedelse: 94 klasser/hold Prøve med selvvalgt problemstilling: 186 klasser/hold
Kristendomskundskab Prøve med 24 timers forberedelse: 186 klasser/hold Prøve med selvvalgt problemstilling: 163 klasser/hold