Madkundskab skal øge fokus på madhåndværket
Hjemkundskab bliver støvet af og skifter navn til madkundskab. Men det er ikke kun et navneskifte. Glæden ved at lave mad og sundhed og madhåndværket kommer mere i fokus, fortæller formand for arbejdsgruppen for Fælles Mål i madkundskab Karen Wistoft.
Tre råd til læreren imadkundskab
Skolen bør ikke isolere faget men anerkende det som kundskabs-og trivselsfremmende fag og integrere det i skolens agenda.
Skolelederen må vælge faguddannede lærere og/ellerfagprofessionelle til undervisningen i madkundskab.
Lærerne må skabe faglig respekt hos forældre, elever og kollegerved at tage faget og fagets indhold alvorligt - det handler ikkekun om at lave pandekager.
Råd fra Karen Wistoft på Undervisningsministerietshjemmeside
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Rammerne for det nye fag er, at madkundskab skal styrke elevernes kompetencer i forhold til mad og madlavning. Fagets fokus ændres desuden fra den samlede husholdning til at omhandle mad, smag og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning samt måltider og madkultur", siger lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet og formand for arbejdsgruppen for Fælles Mål i Madkundskab Karen Wistoft. Arbejdsgruppen drøfter i disse måneder, hvad kernen i det nye fag skal være. Karen Wistoft kan endnu ikke fortælle, hvordan målene bliver, men hun kan fortælle om tankerne bag fagets navneændring.
Fælles Mål skrives bag lukkede døre
"Hjemkundskab signalerer noget gammelt. Der er helt klart et ønske om at modernisere faget. Det er et ønske, vi hører både fra lærere og læreruddannelser. Det er et skift fra, at man var meget optaget af at få et hjem til at fungere og havde fokus på husmorens opgaver til, at faget at drejer sig mere om at lære om mad og det forbrug, man har gennem mad", siger Karen Wistoft.
Samme opbygning som i dag
Madkundskab kommer som hjemkundskab i dag til at bestå af to fag. Et obligatorisk fag og så et valgfag i typisk 7. og/eller 8. klasse. Men målene og kompetenceområderne bliver nye. "Glæde ved at lave mad kommer til at stå meget centralt. Man kan sætte det på spidsen og sige, at der bliver fokus på mad, måltider og sundhed, som også skabes gennem glæde og trivsel. Så det er ikke sundhed forstået udelukkende som gulerødder - det er ligeså meget sundhed forstået som at lære at lave sin egen mad og være stolt af det, man har lavet og dermed også få lyst til at smage på det", siger Karen Wistoft. Hun fortæller, at der også kommer meget fokus på det praktiske, sådan som undervisningsminister Christine Antorini ønsker det. Men at der også fastholdes teoretiske aspekter i faget ligesom der kommer nye til. "Madkundskab hænger tæt sammen med at være praktisk og eksperimentere og trives med det sammenholdt med en teoretisk side, der også handler om madens på kemi og fysik", siger Karen Wistoft.
Hjemkundskab bliver til madkundskab
Signal om nye tider Som lektor i sundhedspædagogik forsker Karen Wistoft meget i skolehaver, udekøkkener og madlavning i det fri. Hun har blandt andet været tilkoblet projektet 'Haver til maver'. "Jeg er blevet formand for skrivegruppen, og jeg er ikke lektor i hjemkundskab. Det ser jeg også som et ønske om et supplement til det nye fag. En inspiration til en ny kurs". Arbejdsgruppen forventes at være færdige med de nye mål i april. Herefter skal målene gennemgås og sættes op, så lærerne før sommerferien kan se dem og planlægge næste års undervisning ud fra de nye mål.
