Hvad var planlagt? Hvornår blev det planlagt? Hvem var med til at planlægge det? Hvad blev vi ikke klogere på?

Regeringens tre socialdemokratiske topministre Mette Frederiksen, Bjarne Corydon og Christine Antorini var kaldt til samråd for at svare på spørgsmål.

Hvad var planlagt?

Skal vi nu tale om det »igen, igen, igen«? De tre ministre mente tydeligvis, at det, der var værd at sige om lovindgrebet, var blevet sagt. Åbenbart igen og igen og igen. Mette Frederiksen afsang den gennemgående melodi:

»Vi har redegjort for det her ved adskillige samråd. Der er ikke nyt at tilføje. Folkeskolens artikler fremkommer ikke med noget, vi ikke har været bekendt med - af gode grunde i og med at det er regeringens eget materiale«.

Bjarne Corydon: »Det er fair, at andre har en anden opfattelse«

Alle kunne måske være blevet klogere, hvis der var blevet kastet nyt lys over arbejdet i den arbejdsgruppe, der bestod af embedsfolk fra Finansministeriet (formand), Undervisningsministeriet og KL. En arbejdsgruppe, der havde til formål at undersøge, »hvordan folkeskole- og gymnasielærernes undervisningstid kan øges ved ændringer i overenskomsterne og lovgivningen«.

Arbejdsgruppen skulle ifølge eget kommissorium - fra december 2011 - arbejde færdigt, så det kunne være blevet brugt i overenskomstforhandlingerne. Selve rapportens indhold kender offentligheden ikke. Arbejdsgruppen havde ellers nøjagtig de intentioner, der siden blev virkelighed med lovindgrebet. Men aktindsigten blev afvist, og selvom DLF klagede til ombudsmanden over afslaget, stod det ved magt. Hvorfor? Fordi - forklarede Finansministeriet - arbejdsgruppens arbejde ikke blev brugt i overenskomstforhandlingerne.

Ombudsmanden skrev i sin afgørelse, at Finansministeriets afslag ikke var ulovligt, men at regeringen havde begået »offentlighedstænkning«.

Der kom en lille indrømmelse via udboring fra Alex Ahrendtsen. Ministrene afviste ikke, at der har været politiske drøftelser med andre af Folketingets partier om lovindgrebets indhold.

Hvornår blev det planlagt?

Den lille indrømmelse gik på, at der før lovindgrebet og lockouten har været politiske forhandlinger. Der er en række indicier, der peger på, at forhandlingerne har foregået lang tid i forvejen - blandt andet »Indholdsreform som led i et løft af folkeskolen«, et dokument, der allerede den 18. oktober 2012 understregede, at der skal undervises mere, og at finansieringen skal findes via nye arbejdstidsregler for lærerne.

Hvem var med til at planlægge det?

Moderniseringsstyrelsen, som jo var de statsligt ansatte læreres modpart i forhandlingerne, bidrog med sin ekspertise i udarbejdelsen af loven. Ligesom det også var kendt på forhånd, at KL og regionerne er blevet brugt til »teknisk afklaring« af lovteksten. Men Mette Frederiksen fortalte, at »der ikke har været en aftale mellem KL og regeringen om at gribe ind i konflikten«. Dermed satte regeringen om ikke et punktum, så i hvert fald et pausekomma i undersøgelsen af planlægningen og gennemførelsen af opgøret med lærernes arbejdstid.