Foto: Martin Sommer
Klassens bedste: DLF får pris for medlemsloyalitet
Ved firmaet Loyalty Groups årlige måling af kunde- og medlemsloyalitet indtog Danmarks Lærerforening i år førstepladsen, og formand for DLF's organisationsudvalg Per Sand Pedersen har i dag modtaget en såkaldt Loyalty Award.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Den markante stigning i loyaliteten hos Danmarks Lærerforening kan meget vel skyldes konflikten med KL, som har været med til at styrke lærernes loyalitet overfor deres fagforening. De er måske blevet mindet om, hvilken værdi deres fagforening har for dem, og hvad den gør for dem", sagde siger administerende direktør Mikkel Korntved fra Loyalty Group ved offentliggørelsen af målingen i sommers.
DLF toppede både målingen af medlemmernes loyalitet på en række parametre og målingen af, hvor medlemmerne oplever at få mest for pengene.
I dag holder firmaet så Best In Class-konference i København, hvor der uddeles priser fordelt på brancher. Og her var altså en pris inden for branchen fagforeninger til DLF.
DLF topper loyalitetsmåling