Den erfarne censor, lektor Bodil Christensen, skrev i et debatindlæg i Politiken lørdag:

"En opgave lyder: »Skriv en realistisk novelle, hvor en af de faste vendinger »at vaske sine hænder«, »at række hånden frem«, »bundet på hænder og fødder« eller »med livet i hænderne« er tema og titel. Det læses helt bogstaveligt, og det giver fortællinger om tvangshandlinger (der vaskes hænder igen og igen), kidnapning (ofrene er bundet på hænder og fødder med gaffatape) og kunsten at give et håndtryk (at række hånden frem)".   Og præcis dét er journalistpraktikant på DR Peter Bye Andersens stil et eksempel på. Han skriver om en dreng, der overværer et mord, får blod på sine hænder og efterfølgende vasker hænder igen og igen (se link til journalistpraktikanternes stile til højre).

Umiddelbart vurderer formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge ikke, at Peter Bye Andersen har den overførte betydning af den faste vending at vaske hænder med i stilen.

"Men der står jo også, at han skal skrive en realistisk novelle, så opgaveformuleringen er faktisk ulden", siger Jens Raahauge og mener, at det er lykkedes de to journalistpraktikanter at skrive den type stile, hvor det vil være en personlig bedømmelse, der afgør, om den får topkarakter eller en lavere karakter, fordi den går skævt i forhold til hensigten i opgaveformuleringen.

Blog: Gedigen, men forældet fsa-prøve i dansk

"Jeg har kun oplevet de her forskelle to gange siden min egen lærereksamen, hvor jeg fik henholdsvis TG og UG", siger Jens Raahauge. "Det er nogle atypiske stil - den ene ryger helt ud af tangenten, hvor man må sige, at enten er den dybt original, eller også er den ikke ordentligt dansk. Det er jo noget, man må fortælle sine elever, at når de satser hele butikken, så er det med en risiko. Men fordi vi har to censorer på, så sikrer, at der bliver en dialog mellem dem, hvis de står langt fra hinanden", siger Jens Raahauge.

DR-journalisternes oplevelser med vidt forskellige karakterer fra 20 forskellige lærere får i dag organisationen Danske Skoleelever til at kræve meget mere klare retningslinjer for stilebedømmelse. Men Jens Raahauge advarer imod, at man følger Danske Skoleelevers ønske om mere rigide retteregler.

"Martin Krasnik har lavet en masse eminente interviews, og så får han den glatte Ålen i mellem hænderne og kommer til kort. Skal han så til at være ordinær?", spørger Jens Raahauge.

Han ville i øvrigt ikke dømme Peter Bye Andersens fortælling om den dreng, der vasker hænder igen og igen for at vaske sin viden om et mord af sig så hårdt, selvom det ikke helt er den betydning, udtrykket har haft, siden Pontius Pilatus vaskede hænder for et par tusind år siden.

"Sproget forandrer sig, og faste vendinger skifter betydning. Ikke alle elever har helt fat på danske vendinger, Politiken og P1".