Den mundtlige matematikprøve er blevet genindført fra afgangsprøven her i år. Det udtrykker mange matematiklærere stor glæde over. Den tidligere mundtlige prøve fandt sted fra 1996 til 2006. Og her fra 2013 er den så tilbage igen. Det vil sige - i en ny form.

"Der skal gerne være to matematiske indgange - for eksempel økonomi og geometri, så eleverne kan begynde dér, hvor de er stærke. Men de skal ind på alle delspørgsmål i oplægget", forklarer Bo Ramshøj, der er en af de mange repræsentanter for Forlaget Matematik på en konference om de mundtlige prøver.

Konferencen er en af tre, som Danmarks Matematiklærerforening og Forlaget Matematik arrangerer i Odense Congress Center. 180 matematiklærere er her for at lære forlagets nye materiale "Prøv!" at kende. Arrangørerne har været nødt til at dublere konferencen/kurset, fordi tilslutningen har været så stor. Flere står på venteliste til en mulig fjerde konference.

Øv den mundtlige matematik

Eleverne skal holde sig til oplægget Oplægsholdere er både folk bag materialet "Prøv!" og bag lignende materiale fra Gyldendal. Materialer, der har til formål at hjælpe læreren med at udarbejde prøveoplæg. Det har især vist sig at være svært at udarbejde problemstillingen i prøveoplægget, fortæller folkene bag materialerne.

Fagkonsulenten for matematik Klaus Fink er også med - blandt andet for at aflive myter fra den tidligere mundtlig prøve.

"Prøveoplægget skal indeholde en eller flere problemstillinger, de skal være åbne med en matematisk problemløsning og give muligheder for matematiske undersøgelser. De skal kunne løses på flere niveauer og må gerne have et lokalt islæt", forklarer Klaus Fink, fagkonsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning.

Et prøveoplæg består af en intro og nogle problemstillinger. Det må ikke være for løst og ikke for låst.

"Men nej, det drejer sig ikke om, at eleverne skal sige så meget forskellig matematik, som de kan nå i prøvetiden. Det er en myte. De skal holde sig til oplægget, og de må ikke vælge hvilket område af spørgsmålet, de vil beskæftige sig med. Derfor skal der ikke være flere problemstillinger, end eleverne kan nå. Men de kan selvfølgelig begynde dér, hvor de er stærke".

"Vi har i Danmark valgt lodtrækning til prøven. Vi forventer, at eleverne kan det hele i pensum, men vi har valgt at de trækker et emne og holder sig til det".

Klaus Fink fortæller, at han har set mange prøveoplæg, hvor den egentlige problemstilling mangler. Og det nytter ikke, at man bare støver tidligere prøveopgaver af og bruger dem igen. De skal i hvert fald omformuleres.

Flere af deltagerne spørger, om eleverne ikke må gå op alene, hvis bare man søger dispensation?

"Eleverne skal også bedømmes på deres faglige samarbejde", siger Klaus Fink og understreger, at det er en gruppeprøve. Det er en undtagelse, hvis en elev går alene op til prøve. Det kan finde sted, hvis eleven har problemer i autismespektret, har fysiske eller psykiske handicap eller andre særlige forhold kan tale for det.

Lærer og censor på rundtur Klaus Fink opfordrer lærerne til at de under prøven sammen med censor går rundt til grupperne og hører, om de er kommet i gang.

"Læg op til at eleverne udarbejder en disposition. Det er altså en hjælp for dem. Så kan I måske nå rundt et par gange til grupperne sammen med censor. Fortæl for eksempel eleverne at I kommer "en sidste gang". Det vil mange gerne vide og tag så en afsluttende samtale med grupperne. Undervejs på jeres runde, kan I jo eventuelt stikke dem en udfordring, som I så hører nærmere om på jeres sidste runde", siger fagkonsulenten.

Han siger, at man måske skal tage de hurtige elever først på runden og de mere langsomme startere bagefter.

"Man kan godt nøjes med én problemstilling i et oplæg. Hvis man for eksempel skal designe æsker til bordtennisbolde, som en af opgaverne i 'Prøv!' lyder, så er der rigeligt matematikarbejde til halvanden time i det".

Klaus Fink mener også, at lærerne skal tvinge eleverne i grupper eller makkerpar.

"I den alder ser de ikke hinanden fagligt, men i løbet af året kan I sætte dem sammen, sådan at de opdager hinanden. Mange elever, som ikke ses i fritiden, har stor glæde af at samarbejde fagligt. Det kan I bedre se", siger Klaus Fink.

Fortæl censor om klassens arbejde "Endnu et positivt aspekt ved den mundtlige prøve er, at aldrig før har så mange matematiklærere været på kursus som i skoleåret 2012-13", fortæller Klaus Fink.

Fagkonsulenten opfordrer lærerne til sammen med tekstopgivelsen at fortælle censor, hvordan klassen har arbejdet. Hvilke undervisningsforløb har der været, hvilke forskellige matematiske kompeten-cer har der været fokus på?

"Censor vil også gerne have jeres eget kompendium og oplysninger om hvilke projekter eleverne har været igennem. Også oplysninger om de it-værktøjer I har anvendt og hvor ofte I har arbejdet i klas-seundervisning, grupper eller makkerpar. Hvad eleverne er vant til. Sådanne oplysninger er rare for censor at have også", siger Klaus Fink.

Han opfordrer i øvrigt til at man arbejder med fremlæggelse og præsentation i matematik.

"Flere elever vil gerne lære at skrive matematik, og en del af dem skal bruge det bagefter i deres videre uddannelsesforløb".

Mundtlig matematik er vigtig Konferencedeltagerne arbejder med "Prøv!" i grupper, hvor de skal  udarbejde egne prøve-spørgsmål. En af forfatterne bag materialet, Bo Ramshøj, fortæller, at de skal huske, at elevernes metoder i matematikken er vigtigere end resultatet.

"Jeg plejer at sige til mine elever, at de gerne må lave regnefejl, men de skal vise, at de kan forklare, tale om matematik, undersøge, argumentere og ræsonnere".

"Hvis man har lavet sit spørgsmål godt, kan to svage elever klare sig bedre og løfte sig sammen end en fagligt stærk og en fagligt svag elev", siger Bo Ramshøj.

Han siger, at mange ikke har forstået problematikken - at da man stoppede med at have mundtlig prøve i matematik, så faldt elevernes faglige niveau generelt. Det mundtlige forsvandt fra undervisningen, og nogle mener, at det var med til at eleverne klarede sig dårligere i Pisa-undersøgelsen.

International forskning viser også, at mundtligheden styrker elevernes læring - og styrker det skriftlige. Derfor skal man bruge meget tid på mundtlighed.