"Hvis vi fokuserer på resultater, så vil de elever, der er fagligt stærke, klare sig bedst, og de fagligt svagere klare sig dårligst," siger hun. Effektberegning "er et stærkt differentieringsværktøj, der sætter læreren i stand til at prioritere sine undervisningsmetoder i forhold til hinanden og indgå i en kvalificeret dialog med eleverne til fordel for deres læring. Det kan bringe den kvalitet frem i undervisningen", skriver Benedikte Rathmann.

Håndarbejde mangler evalueringsmetoder

Hvordan evaluerer man i et fag som håndarbejde, som har æstetiske læreprocesser med oplevelse og det sanselige i fokus, spørger Benedikte Rathmann i sin professionsbacheloropgave fra læreruddannelsen på Bornholm under Professionshøjskolen UCC, og af prøver derefter, om og hvordan man kan bruge den australske professor John Hatties undersøgelser og evalueringsforslag, som har rod i et naturvidenskabeligt paradigme med kvantitative test og statistikker.

Lærere er ikke imod evaluering, men de mangler værktøjer til det. Mangelen på detaljerede evalueringsstrategier skyldes ikke modstand eller mangel på engagement, men sandsynligvis at der ikke er tradition for systematisk evaluering i de praktisk-musiske fag, vurderer Benedikte Rathmann.

Ifølge John Hattie ser lærere alt for ofte evaluering som kontrol af elevernes niveau, i stedet bør de se det som et feedback på deres egen undervisning, så de kan forbedre den. Gennem formativ evaluering skal læreren indkredse elevernes læringsbehov, mens hun med summativ evaluering skal forsøge at finde ud af, hvad et undervisningsforløb har ført med sig.

Benedikte Rathmanns analyse viser, at faget håndarbejde savner en evalueringsmetode, der:

• er tidsmæssigt overkommelig,
• evaluerer alle fagets tre kundskabs- og færdighedsområder,
• evaluerer den æstetiske læreproces i henhold til de fem virksomhedsformer,
• er systematisk, så den omfatter alle elever,
• indeholder tydelige og målbare indikatorer som kvalitetsparametre for undervisningen. 

Det er især den manglende systematik, der er problemet. Evaluering, der kun tager et øjebliksbillede, dur ikke, mener Benedikte Rathmann.

"At evaluering primært forekommer som punktnedslag vanskeliggør densystematiskeevaluering af hver enkelt elev og dennes arbejde. Undervisningssituationen er kompleks, og læreren er ofte nødt til at træffe beslutninger, der ikke kun vedrører evaluering, for at få undervisningen til at fungere. Set i forhold til denne opgave, hvor evaluering defineres som "en systematisk, tilbageskuende og fremadskuende vurdering af processer, præstationer og effekter i undervisningen", må punktnedslag siges at være en utilstrækkelig evalueringsform.  

Lærere overser elever

Som lærere overser vi nogle elever, hvis ikke vi har en systematik. Derfor er det vigtigt, at faget oparbejder en evalueringskapacitet, mener Rathmann.

"Effektberegning egner sig især til at undersøge, om eleverne besidder den basisviden, der skal være til stede for at de kan tilegne sig konceptuel viden eller danne holdninger. En styrke er også, at metoden vurderer elevernesfremskridt.Hvis vi fokuserer på resultater, så vil de elever, der er fagligt stærke, klare sig bedst, og de fagligt svagere klare sig dårligst. "

Benedikte Rathmann har afprøvet effektberegningen på sin egen undervisning i to fjerdeklasser, og illustrerer derigennem konkret, hvordan metoden kan anvendes. Effekten kan beregnes for klassen som helhed, men også for hver enkelt elev. Læreren kan altså både se, i hvilken grad undervisningen påvirkede klassens læring, men også, hvordan den påvirkede den enkelte elev. De såkaldte effekttal viser elevensfremskridt, og det betyder, at fagligt stærke elevers effekttal ikke nødvendigvis er højere end fagligt svagere elevers.

Det kan, skriver Benedikte Rathmann føre til overvejelser som:"Hvordan kan jeg udfordre Simon mere?"Og"Hvad er det, der gør, at Dorte får et effekttal på under 0,4?".

Effektberegningen giver ikke svarene på den slags spørgsmål, men den hjælper læreren til at vælge undervisningsstrategier ud fra begrundede valg, så hver enkelt elevs muligheder for læring maksimeres., siger hun.

Det er en inspirerende tanke, lyder Benedikte Rathmanns afslutning: "at skolegang handler om atudvikleeleverne uanset, om de er fagligt stærke eller svage. Det får også eleverne til at konkurrere mod sig selv frem for at sammenligne sig med andre. Det kan styrke de svage elevers gå på-mod og hindre de stærke elever i at blive apatiske.

Selvkritik og kollegialt samarbejde

"Hvis vi som lærere går i gang med at tilegne os denne metode, kræver det, at vi er villige til at stille os kritiske over for vor egen undervisning. Til gengæld får vi et redskab, der gør det muligt at sortere i de adskillige metoder, lærerverdenen jævnligt får præsenteret som løsningen på alle undervisningsmæssige problemer."

"Hvis nogle lærere sammen udviklede et par detaljerede undervisningsforløb med tilhørende effektevaluering, kunne interesserede lærere landet over afprøve metoden uden at skulle overskue alle detaljer selv. Det ville give den enkelte mulighed for at deltage i et fagligt debatforum, hvor man kunne sparre med sine kolleger om at opbygge en evalueringskapacitet i håndarbejde," lyder Benedikte Rathmann Hansens perspektivering.

Find hele professionsbachelorprojektet via linket til højre: "Effektberegning som evalueringsmetode i håndarbejde."