I dag er forudsætningerne for at opfylde målet om høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde ikke til stede, mener Danske Regioner, der holdt generalforsamling i går. Tværtimod har området siden strukturreformen i 2007 oplevet en massiv erodering af viden med negativ indvirkning på både kvalitet i tilbuddene og på udgifterne.

Regionerne peger derfor i et nyt oplæg, "Klart ansvar for de svageste", på, at fremtidens social- og specialundervisningsområde skal indrettes, så det imødekommer et værdigt liv for handicappede og borgere med komplekse sociale behov. Det skal ske gennem kompetent støtte, der bygger på faglig evidens, så borgeren kan leve et liv så tæt på det normale som muligt. Men også gennem sammenhæng i de offentlige tilbud og på samfundets krav om en effektiv udnyttelse af resurserne.

Grundlæggende er der tale om borgere med tre typer af udfordringer: fysiske funktionsnedsættelser, psykiske funktionsnedsættelser og sociale problemer.

Regionerne har befolkningsgrundlaget

Skal man drive, udvikle og etablere højt specialiserede tilbud, kræver det nogle særlige forudsætninger. Det handler blandt andet om et stort befolkningsgrundlag, høj faglig ekspertise, bæredygtige faglige miljøer og mulighed for nært samarbejde med sundhedsvæsenet.

"Regionerne har befolkningsgrundlaget og ekspertisen til at drive de heog ekspertisen til at drive de her meget specialiserede institutioner, og samarbejdet med sundhedsvæsenet ligger lige for. Men der skal gøres noget nu. Det specialiserede område er blevet drænet for viden over en årrække. Skal vi også i fremtiden kunne hjælpe mennesker med svære handicap og sociale problemer optimalt, er vi nødt til at tænke i en ny arbejdsfordeling", siger næstformand i Danske Regioner, Carl Holst (V).

To modeller til finansiering

Samtidig bør den fremtidige finansiering af området være baseret på to forskellige modeller, mener regionerne. For de højt specialiserede tilbud skal regionerne have finansieringsansvaret via et fastsat statsligt bloktilskud til det sociale område. Samtidig skal der være en vis kommunal medfinansiering for at sikre, at borgeren ikke bliver i det højt specialiserede system længere end nødvendigt. For de let til moderat specialiserede tilbud, som kommunerne ønsker, at regioner skal drive, skal der fortsat afregnes med en takst, der afspejler udgifterne for drift af tilbuddet.

"Det handler i bund og grund om at sikre det rigtige tilbud til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Som det er i dag, kniber det med incitamenter til at hjælpe de svageste, og det kan desværre alt for tydeligt mærkes", siger Carl Holst.

Seks målgrupper i regionale hænder

Regionerne peger på seks grupper af borgere, som vil have behov for et regionalt højt specialiseret tilbud. Grupperne er sammensat ud fra, at de ydelser, de har behov for, ligner hinanden.

Der er tale om de mest komplekse problemstillinger i forhold til: 

1. Børn, unge og voksne borgere med multiple funktionsnedsættelser, herunder komplekse sjældne diagnoser og komplekse erhvervede hjerneskader

2. Børn, unge og voksne borgere med komplekse kommunikationshandicap

3. Børn, unge og voksne borgere med psykisk sygdom kombineret med misbrug og/eller omfattende problemskabende adfærd

4. Børn, unge og voksne borgere med udviklingshæmning kombineret med misbrug og/eller roblemskabende adfærd, eventuel med dom eller i varetægtssurrogat

5. Børn og unge med omfattende sociale problemer som kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom og udadreagerende adfærd, anbragt på sikrede/delvist lukkede institutioner og på åbne institutioner idømt ungdomssanktion

6. Børn, herunder spædbørn, og unge med særligt komplekse sociale og/eller følelsesmæssige vanskeligheder

De seks målgrupper er tænkt som de målgrupper, regionerne som de eneste skal drive tilbud til. Herudover kan de drive en række moderat specialiserede tilbud på social- og specialundervisningsområdet til borgere med mindre komplicerede problemstillinger, hvis kommunerne beder dem om det.

De specialiserede social- og undervisningstilbud er blandt de fire områder, som der er særlig forkus på i den evaluering af kommunalreformen, som regeringen er i gang med.

Specialundervisningen får et eftersyn