Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvorfor er det (nogle gange) så svært at lære at læse dansk? Bogens bud er, at det er svært at få styr på forbindelsen mellem bogstaver og lyde i det danske sprog, når nu de (så ofte) svarer så dårligt til hinanden.
Fakta:
Titel: Læsetrappen
Forfatter: Eag V. Hansn
ISBN: 9788791576232
Pris: 278 kroner
Sider: 301 sider
Type: Bog
Forlag: Alkalær
Forfatteren, der selv er lærer og har undervist læsesvage elever i mange år, skriver ikke kun om lyde og bogstaver. Der er også masser af gode råd til, hvordan man sikrer, at eleven overhovedet er klar til at gå i gang med at lære noget - for eksempel med sund mad, god søvn og fokus på læringsstile.
Og det er en af de skønne ting ved bogen her. Der er ikke bare teoretisk viden om det danske sprog og dets udfordringer til dem, der skal lære at læse. Der er også et klart syn på læring og undervisning, der skinner tydeligt igennem overalt. Det er en fornøjelse!
Hvordan løser man så problemet med den svære bogstav-lyd-forbindelse i dansk? Bogens svar er ret genialt.
Som alle andre bøger, der har fokus på bogstav-lyd-forbindelsen, starter man med at læse lydrette tekster. Men når det er på plads, indfører forfatteren et hemmeligt alfabet. Det hemmelige alfabet - og det er simpelthen et scoop - består at tegn for fem vokaler og fire uægte konsonanter.
De fem hemmelige vokallyde er øf-lyden (illustreret med en grisetryne - en cirkel med to prikker i), okselyden (illustreret med et oksehoved), ar-lyden (illustreret med et ar), år-lyden (illustreret med en cirkel med en pil i, der skal minde om året, der kommer igen og igen og igen) og ørne-lyden (illustreret med et ørnenæb). Så der er helt igennem overensstemmelse mellem lyden, dens navn og dens tegn. Og det samme gælder de fire uægte konsonanter.
Bogen forklarer enkelt og præcist, hvordan man udtaler lyden. Så hvis man som lærer ikke er helt sikker i at forklare børnene, hvordan de skal gøre, er der god hjælp at hente her.
Forfatteren har tidligere udgivet små læsebøger. De første er lydrette, og de næste rummer drilleord - ord, der ikke er lydrette, fordi lydene fra det hemmelige alfabet optræder. En ny lyd per drilleordsbog.
Jeg har tjekket alle de små læsebøger, forfatteren har udgivet for flere år siden. Og det ser rigtig godt ud.
De første bøger består af 100 procent lydrette ord på først to, så tre, så fire og til sidst 12 bogstaver. Og de er helt igennem lydrette. Derefter kommer de fem bøger med drilleord - ord, der ikke er helt igennem lydrette. Drilleordsbøgerne er - ligesom de lydrette bøger - skrevet med konventionel ortografi. Men på bogens første side er der en god og letlæselig instruktion til den voksne, hvor den særlige lyd, der er i fokus i bogen, bliver forklaret. Derefter er der to sider, hvor man kan se - og vise barnet - hvilke bogstaver der kan give denne lyd. Og i selve læsebogsteksten er bogstaverne med den særlige lyd fremhævet i en særlig farve. Så barnet er godt klædt på til at læse de ikke-lydrette bøger.
Der er tænkt en progression ind i drilleordsbøgerne. Så barnet skal kunne læse drilleordene fra den første bog for at kunne klare den næste bog. Et skridt ad gangen. Og hvis der er et skridt, man ikke kan tage, går man tilbage til drilleordene fra den forrige bog og får styr på det.
Alle læsebøgerne har handling, plot og udvikling. Og temaer, som børn kan identificere sig med. Derfor bliver læsningen drevet frem af ønsket om at vide mere om, hvordan det går for hovedpersonen.
Bogen rummer ikke direkte henvisninger til kilder, men peger i stedet bredt ud i landskabet med den viden, der findes om bogstavlyd, om læring og om undervisningsdifferentiering. Derfor er det ikke en teoribog, men en brugsbog. Og en rigtig god og letlæst en af slagsen med et levende sprog og et smittende engagement.
Med bogen her i den ene hånd og Liv Engens "Lærerens ABC" i den anden kan det kun gå godt!
PS. Længe tænkte jeg, at forfatteren med det underlige navn havde været til numerolog og derefter byttet uheldige bogstaver i sit navn ud med mere heldige. Men det er bare en lydret stavning af Erik V. Hansen. Ræsbægd!