982 folkeskoleelever havde sidste skoleår flere end 150 fraværsdage ud af skoleårets 200 dage. 

Det viser en ny opgørelse af langvarigt skolefravær, som Børne- og Undervisningsministeriet har lavet for Folkeskolen. 

Det er dobbelt så mange elever som for ti år siden, og det svarer til, at alle elever på en stor dansk folkeskole ikke var i skole mindst 75 procent af skoleåret.

I samme periode er der også sket en fordobling af antallet af elever med mere end 50 procents fravær. Sidste skoleår var 3.200 folkeskoleelever i skole under halvdelen af tiden. Det svarer i grove træk til, at seks store folkeskoler sidste år stod helt tomme i flere end 100 dage.

”Det er en trist udvikling. Jeg tror faktisk, at de fleste danskere kender et barn, som ikke går i skole. Det er noget, der slider helt vildt på familierne”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

”Det er jo et fænomen, der altid har eksisteret, men som tydeligvis er mere udbredt, end det har været tidligere. Vi kan også se det på en kraftig stigning i antallet af danskere, der går på tabt arbejdsfortjeneste derhjemme”, siger han.

”Det er skræmmende at se tallene sort på hvidt”

Forkvinde for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov kalder tallene for "sørgelige".

”Men udviklingen er desværre ikke en overraskelse. Den gruppe af elever, der lider af ufrivilligt skolefravær, vækker stor bekymring, og vi skal have gjort noget ved problemet. Den her situation kan ingen være bekendt”, siger hun.

Lærere, ledere og forældre: Derfor døjer voldsomt mange med skolevægring

Hos Forældrerådgivningen, der er en telefonisk rådgivningslinje under Skole og Forældre, er billedet også bedrøveligt genkendeligt.

”Det er skræmmende at se tallene sort på hvidt, men de undrer mig desværre ikke. Vi får mange henvendelse fra bekymrede forældre, der ringer ind og fortæller om både begyndende skolefravær og desværre også om markant skolefravær på op til 100 procent”, siger lederen af Forældrerådgivningen, Lotte Wibe.

En opgørelse af henvendelser til Forældrerådgivningen i 2024 viser, at 23 procent af i alt 2.300 henvendelser handler om skolefravær. Henvendelserne handler ikke kun om langvarigt sygefravær, men også feriefravær og lignende. Men når det er sagt, er fraværsproblematikken generelt dét, der optager forældrene næstmest efter samarbejdsvanskeligheder med skolen, forklarer Lotte Wibe.

Tesfaye: Fænomenet er meget tydeligt til stede

Mattias Tesfaye vil nødig ”gøre sig til overdommer i diskussionen” om, hvorfor det langvarige ufrivillige skolefravær er steget så kraftigt, siger han.

"Nogen vil sige, at skolen har sværere ved at rumme de elever, der nu engang bor i skoledistriktet på en måde, hvor de lykkes, og andre vil sige, at børn og unges evner til at indgå i sociale relationer er blevet dårligere, end de har været tidligere. Begge udsagn kan jo godt være rigtige på samme tid”, lyder det fra ministeren.

”Om mistrivslen er drevet af noget inde i skolen eller af tendenser uden for skolen, tør jeg ikke konkludere på. Jeg kan bare følge debatten blandt klogere mennesker end mig på afstand, og så kan jeg bare konstatere, at fænomenet i hvert fald er meget tydeligt til stede”, tilføjer han.

"Her tror jeg faktisk, at digitalundervisningen har noget at bidrage med”

Ministeren har dog et bud på en løsning.

”Jeg tror, at der skal flere forskellige tiltag til for at løse det her problem. Lige nu har vi blandt andet igangsat et forsøg med onlineundervisning, som jeg selv har rimelig meget fidus til”, siger Mattias Tesfaye.

Her henviser han til at ministeriet i denne måned satte gang i et forsøg, hvor op til 30 kommuner får lov til at eksperimentere med online sygeundervisning de næste fire år.

I dag er det i stor udstrækning private onlineskoler, der står får digital undervisning til elever med langvarig fravær. Ministeren har personligt mødtes med én af de private onlineskoler, fortæller han, og forsøget med kommunal onlinesygeundervisning er til dels inspireret af deres succes med at få eleverne tilbage i skole, fortæller han. 

Men folkeskolen har også erfaringer at trække på, understreger Mattias Tesfaye. 

”Coronaundervisningen var for langt de fleste en discountløsning i forhold til den hverdag, de var vant til, men for nogle var det faktisk en mulighed for pludselig at kunne deltage i skolens undervisning”, siger ministeren og tilføjer,

”Jeg er jo generelt set meget kritisk overfor skærme, men her tror jeg faktisk, at digitalundervisningen har noget at bidrage med”.

Folkeskolen har lavet en undersøgelse blandt forældrene på en af landets største onlineskoler, og noget tyder på, at de digitale skoler faktisk lykkes med at få elever tilbage i skole. 

Det kan du læse mere om i årets første udgave af Folkeskolens magasin, der udkommer på torsdag.