"Hvis vi mener, at børnelitteratur kan være kunst, må vi også tale om den som kunst og ikke kun som læsepædagogisk materiale, hvor man fokuserer på forståelsen", siger de ni bidragydere fra forskellige af børnelitteraturens arbejdsfelter. Det gjorde de så på et seminar sidste år, og referatet - eller hvad man nu skal kalde det - derfra overgår langt de fleste rapporter fra lignende sammenkomster. For der er skrevet, tegnet, tænkt, layoutet og polemiseret, så låget letter, når de sammenpressede synspunkter vil ud på samme tid i mange kunstneriske formater.

Forfatteren Oscar K., hvem man sjældent griber i at fremføre et overdrevent lyst livssyn, kritiserer store dele af de nyere børnebøger. Han mener, at hovedkriteriet for udgivelse af dem er, at de er billige og lette at sætte på hylderne i hver sin klart afgrænsede kategori. Han vil i stedet give børnene ordentlige bøger, der prikker til fantasien, og som man ikke bliver færdige med i en håndevending. Bøger skal ikke indbyde til hurtighed og magelighed, men til umage og fordybelse, skriver han. Og sådanne bøger bør overlades til rigtige forfattere at skrive, er hans synspunkt. Her hopper kæden af, synes jeg. For uden skrivende skolelærere som Bjarne Reuter, Ole Lund Kirkegaard eller Thøger Birkeland ville Oscar K. hurtigt stå tilbage med den tomme balje, når barn og badevand var smidt ud af den danske børnelitteratur.

"Ord skal der til, for ord kan forårsage mirakler", skriver forlagsredaktøren Kamilla Löfström Kiristensen. Og Dorte Karrebæk leverer et par sider eftertænksomme aforismer som "Bogen kræver tid og opmærksomhed. Den ryster af nervøsitet, når man åbner den, og håber, at den ikke keder sin læser fra første side - eller anden. For så ved den, at den bliver smækket i, før den får fortalt sin historie". Men selv om alle slår til lyd for den gode bog, skriver illustratoren og forfatteren Hanne Kvist også i sit selverkendende indlæg om alle de dårlige bøger, hun har læst: "Jeg tror egentlig ikke, det skader de gode bøger, at der findes en hel bunke lavlitteratur".

Formidlingen af børnelitteraturen er et kernepunkt for bidragyderne, for uden biblioteker og skoler - og ikke mindst engagerede bibliotekarer - til at formidle dem var der knap så meget sjov ved at skrive og tegne bøger med et indhold, der rykker. Og bibliotekarerne Bente Buchhave og Birgit Wanting giver en kortfattet brugsanvisning til forældre til, hvordan man kan gøre ungernes barndomshjem til et læsende sted.

Hvor enkelt den solide fortælleglæde kan håndteres, viser Oscar K. og Lilian Brøgger med en historie om Hest og Hund, der gennemlever en eksistentiel samtale på en smal billedfrise i bunden af alle bogens sider. Det er vist sådan, seminardeltagerne mener, at den gode børne- og billedbog bør eller i det mindste kan være. Det mener jeg også!