Der er for høje krav til valgfaget madkundskab, og eleverne er for dårligt klædt på. Sådan lyder det i en undersøgelse, som Madkulturen har lavet af faget madkundskab.

”Jeg tænker, at der for valgfagsundervisningen er alt for mange og høje krav til eleverne”.

Sådan lyder det fra en madkundskabslærer i undersøgelsen ’Madkundskab i grundskolen’, som Madkulturen har udgivet i år. Og hun er ikke alene.

Folkeskolelærere får halvt så mange penge til madkundskab som friskolelærere: Et udsultet fag

74 procent af lærere, der underviser i madkundskab som valgfag, mener, at de faglige krav til madkundskab som valgfag er for høje. Fordelingen er ens uanset, hvor meget erfaring lærerne har i at undervise i madkundskab som valgfag. Til sammenligning mener kun 31 %, at det faglige niveau i obligatorisk madkundskab er for højt, og 68 procent mener, at niveauet er tilpas. Blot én procent vurderer, at niveauet er for lavt.

44 procent af madkundskabslærerne underviser i både obligatorisk madkundskab og valgfaget, mens 20 procent udelukkende underviser i madkundskab som valgfag. Undervisningen i valgfaget varetages dermed i overvejende grad af lærere, der dækker både det obligatoriske og valgfaget. Hver tredje af de adspurgte madkundskabslærere underviser udelukkende i obligatorisk madkundskab.

Elever ikke klædt godt nok på til valgfaget

”Målene er langt fra, hvor eleverne er i deres udvikling”, lyder det fra en madkundskabslærer i undersøgelsen.

Næsten halvdelen af valgfagslærerne oplever, at eleverne ikke er klædt ordentlig på til overgangen fra obligatorisk madkundskab til valgfaget. Omkring hver fjerde mener, at eleverne er klædt på til overgangen.

”Selvom niveauet for obligatorisk madkundskab i overvejende grad vurderes som tilpas, så klæder det ikke eleverne tilstrækkeligt på til overgangen til valgfaget. Der ses altså et behov for, at der skabes større sammenhæng og en tydeligere rød tråd mellem obligatorisk madkundskab og madkundskab som valgfag”, lyder konklusionen i undersøgelsen, som peger på, at andelen af ikke-faguddannede lærere i madkundskab er markant lavere i den obligatoriske madkundskabsundervisning, end den er i valgfaget.

Undersøgelsen viser også, at erfarne og uddannede lærere, som underviser både i obligatorisk madkundskab og i valgfaget, i højere grad vurderer, at eleverne er klædt på til overgangen. Forfatterne til undersøgelsen efterlyser, at endnu flere lærere underviser på både i både obligatorisk madkundskab og valgfaget.

Madkulturen kræver handling: Opprioriter madkundskab i folkeskolen

”Det viser samlet set, at det både handler om elevernes faglige niveau efter obligatorisk madkundskab og om lærernes erfaring og forståelse for, hvad det kræver for eleverne at leve op til de højere mål og områder, som valgfaget indebærer at arbejde med. Det handler altså både om, hvor godt eleverne er klædt på, men også om, hvor godt lærerne er klædt på”, lyder det i undersøgelsen.

Seks ud af ti føler sig klar til at føre elever til afgangsprøve

Corona-pandemien har betydet, at der endnu ikke på landsplan er gennemført en obligatorisk afgangsprøve i valgfaget madkundskab. Enkelte klasser nåede dog at gennemføre prøven før nedlukningen sidste vinter, og andre har gennemført en prøve på frivillig basis. På trods af flere prøveaflysninger, hjemmeundervisning og manglende undervisning mv., så er det overordnet set halvdelen (51 procent) af valgfagslærerne, der føler sig i stand til at føre eleverne til den afsluttende prøve. Omvendt føler 28 procent af valgfagslærerne sig ikke i stand til dette (tal ikke vist). Også her er der stor forskel i forhold til den erfaring, som lærerne har med madkundskab som valgfag. Jo længere erfaring med undervisning i valgfaget, jo bedre føler lærerne sig i stand til at tage eleverne med til den afsluttende prøve.