Haarder åbner for etnisk delte børnehaveklasser
Undervisningsminister Bertel Haarder er nu gået ind i sagen om Vesterbro Ny Skole, der vil opdele børnehaveklasseeleverne i nogle timer dagligt, så de danskfødte børn undervises for sig selv. Ministeren vil godkende ordningen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På flere andre skoler i københavnsområdet har man i flere år samlet de danske børn i enkelte klasser for at hindre, at deres forældre tager dem ud af skolen. Det sker fx på Rådmandsgades Skole, hvor der er to klasser kun med tosprogede elever og én kun med dansk- og urdu-talende børn og én med kun dansk- og arabisktalende børn. Skoleleder Lise Egholm har spurgt om lov i kommunen, skriver JP København. Men da Vesterbro Ny Skole ville opdele børnene i nogle timer om formiddagen, greb skoleborgmester Bo Asmus Kjeldgaard ind. Men nu vil ministeren altså overtrumfe borgmesteren:
"Jeg bakker op om ordningen", siger undervisningminister Bertel Haarder til JP København, "og jeg håber, at ministeren kan godkende ordningen som lovlig, eventuelt med ændringer af visse formuleringer".