Finland optræder med imponerende resultater i Pisa på baggrund af, at de finske 15-årige elever ifølge undersøgelsen har en langt større andel af mødre med en kort uddannelse (31 procent) end de danske elever (23 procent):

"Der er blot den hage ved det, at de finske mødres indplacering på uddannelsesniveauerne må være forkert", skriver Erik Jørgen Hansen i dag i en kronik i Politiken.

Han har gennem årene undret sig over, at Pisa-statistikken viste en fantastisk evne til at bryde den sociale arv i finske grundskoler, mens den sociale arv slår lige så stærkt igennem i Finland som i resten af Norden, når man når længere op i uddannelsessystemet. Derfor har han undersøgt, hvordan det rent faktisk forholder sig med uddannelsesniveauet blandt finske kvinder, der har aldren til at være mødre til 15-årige. Og der er ikke en større andel uden yderligere uddannelse efter grundskolen end der i Danmark:

"Det kan man se af OECD's egne publikationer", siger Erik Jørgen Hansen til folkeskolen.dk.

Han refererer i sin kronik til en artikel af en britisk professor, Sig Prais, der også har undret sig over det finske mirakel. Han har forgæves forsøgt at få folkene bag Pisa-undersøgelsen til at oplyse, hvilke elevgrupper, der er taget ud af de finske tal. Procentdelen af finske 15-årige med rigtigt svar er nemlig ikke beregnet ud fra det samlede antal besvarelser, men et mindre antal.

"Mit vigtigste budskab med den her kronik er, at vi skal holde op med at spise den slags undersøgelser ufordøjet", siger Erik Jørgen Hansen, der er forskningsprofessor ved Institut for Pædagogisk Sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Den nyeste Pisa-undersøgelse, gennemført i 2003, offentliggøres i december i år.